United States or Georgia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den Tokayer, De fik idag, tør jeg i al fald trygt indestå for; den er fra en af de aller-aller fineste årgange. Ja, det forstod De da vel også. DEN FEDE HERRE. Ja, den smagte mærkværdig delikat. Er der nogen forskel på årgangene? Nej, De er god! Dem lønner det sig virkelig ikke at sætte ædel vin for. DEN TYNDHÅREDE HERRE. Det er med Tokayeren som med fotografier, herr Ekdal. Solskin må der til.
Og til al lykke har vi jo i denne nye militær-aeroplantype anbragt styreren godt gjemt bak vingerne.“ Dale undersøkte kritisk vraket. „Se her,“ ropte han, „taket har gjort tjeneste som støtpute. Først brøt næsen paa maskinen gjennem det. Det tok en hel del av for det værste støt. Saa kom vingerne. De tok ogsaa litt av.
Hun i herligt Selskab næsten al Europa gjennemstrøg, trængte til Jerusalem og Damask mod Østen frem, gjorde, da hun tog derfra, for at gjennemfare Vesten, Libanons Zenobia, Lady Stanhope, et Besøg.
LENTULUS. Det kommer os ej ved; det var ej derfor vi om hende talte. Men hør mig, Catilina! Tænk dig om. Du søgte konsulatet. Al din velfærd hang i den ene skøre håbets tråd; nu er den brusten; nu er alt forbi. "Selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved." CETHEGUS. Ryst slige tanker af; de nytter ej.
Werle har løst kongebrev, og så turer vi brylluppet i al stilhed oppe på værket. GREGERS. Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som en god stedsøn. FRU SØRBY. Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg håber da det, at det skal bli' til lykke både for Werle og for mig. RELLING. Det kan De trøstig håbe.
Da jeg havde drukket lidt Vand og i al Stilhed fået Døren åbnet, gik jeg også straks ud, idet jeg frygted for at træffe min Værtinde påny. En og anden Konstabel, som havde våget Natten ud, var det eneste levende, jeg så i Gaderne; lidt efter begyndte også et Par Mænd at slukke Gaslygterne omkring. Jeg drev om uden Mål og Med, kom op i Kirkegaden og tog Vejen ned til Fæstningen.
SIGURD. Lidet kan jeg tro dig, bonde! I fordums tid kendte jeg Gunnar så godt som mig selv, og det veed jeg: aldrig øved han uskel mod fredelig mand. KÅRE. Gunnar har ingen del i al den ufærd, han er sønderpå landet; nej, det er Hjørdis, hans hustru DAGNY. Hjørdis! Ja ja, det kunde ligne hende!
Det tykkes mig som en drøm, alt, hvad her er hændt i denne nat. O, men det er en fager drøm! Jeg er så let om brystet. Der er ikke længer bitterhed og had i min hu. Jeg vil gøre al min uret god igen. Jeg har været ukærlig mod min moder. Imorgen går jeg ind til hende; hun må forlade mig, hvad jeg har fejlet. NILS LYKKE. Og give sit minde til vor pakt. ELINE. Det vil hun. O, jeg tror det visst.
Men saa svingte han med al sin kraft rorstangen over til venstre. Huket sig saa ned i sætet for likesom at staalsætte sig til sammenstøtet. Nu var der ikke mere at gjøre. Han hadde gjort hvad gjøres kunde.
HJALMAR. Hun er det eneste, ja. GREGERS. Hvad er det, du siger! HJALMAR. Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at miste synet. GREGERS. Blir blind! HJALMAR. Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og det kan jo gå bra' en tid endnu. Men lægen har varslet os. Det kommer ubønhørligt. GREGERS. Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har hun fåt det?
Dagens Ord
Andre Ser