United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Zina gik med Glæde ind paa Forslaget, og det blev bestemt, at hun og Andrey skulde følges ad; Vasily blev tilbage i Gæstgivergaarden. De var næppe komne et Par Hundrede Skridt frem, før de saa en Droske i rasende Fart komme imod dem og Vatajkas Hoved tittende frem ved Siden af Kusken, hvem han syntes at sige en Besked. „Halløj! Holdt!“ raabte Andrey.

GUDMUND. Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. SIGNE. Det er Margits bæger. Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger. SIGNE. Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! SIGNE. Å, frels os, gud! Er min husbond ? GUDMUND og SIGNE. Margit! Og Signe! Er I her? Hvem har tømt det? Hjælp! De dør! SIGNE. Å gud, hvad fejler dig! Vil da ingen hjælpe! Eders husbond ! MARGIT. Han!

Jeg kan nu faa bragt alt, hvad jeg ønsker til ham; vi fører en livlig Korrespondance. Men det har været frygtelig svært at faa Bugt med hans Vogtere. Véd du af, at jeg to Gange paa en Haarsbred nær har været ved at blive arresteret? Jeg har altid det Held at komme til de forkerte Folk.“

Jaså, hun stod der bare, stod der sådan Aften efter Aften, bare af at Indfald. Det var lidt rart; jeg tænkte over det og kom mer og mer i Vildrede med Damen. beslutted jeg mig til at være dristig.

De sørgelige Nyheder om de fængslede Venner blev kortelig opramsede i samme forretningsmæssige Tone som Rapporterne over de døde og saarede efter et Slag. Det var Bagsiden af den underjordiske Kamp, der som en, mudret Strøm, Draabe for Draabe, sivede frem; det var ikke muligt at svælge denne bitre Drik paa én Gang.

Men hvad Vej løb han?“ „Den!“ svarede Andrey og pegede paa et lille Stræde bag dem. „Han er lige løbet forbi os og maa vist nok være løbet ind i det første Hus paa højre Haand. De vil sikkert kunne faa fat paa ham men løb hurtigt!“ De løb hurtigt og var snart ude af Syne. Zina og Andrey gik videre, Arm i Arm og med rolige, værdige Skridt.

Nu kunde De for Eksempel gærne holde Deres Hånd min Stolryg, De kunde gærne fundet meget af Dem selv, kunde De. For om jeg siger noget sligt, sætter De op et Par Øjne, som om De ikke rigtig tror det, som blir sagt. Ja, det er virkelig sandt, jeg har set det flere Gange, De gør det nu også. Men De skal bare ikke indbilde mig, at De er beskeden altid, når De blot tør dy Dem.

Han frygted for at miste sejrens krone, ej hæders-kransen, men det rædsels-ry, hvori hans minde lever. Egges da blodløse skygger selv af æres-håbet? Snart taler blidt advarende Aurelia, og atter genlyder i mig Furias manings-råb. Og mer end dette; frem af graven stiger de blege skygger fra den svundne tid. De truer mig. Jeg skulde standse her? Jeg skulde vende om?

Men naar stundom det blev brudt af en Nattebriis, som hvifted over ifra Beachyhead, frem i Aabningerne traadte hist og her et enkelt Strøg af de hvide Klippebranter, som om Spøgelsegiganter af en aabnet Tryllegrotte eller blaalig Hexerøg frem medeet i brudt Geled blege som et Maanskin skred.

Jeg gik i største Hast nedad Pilestrædet, hvor jeg vidste om en Pantelåner i anden Etage; jeg havde forøvrigt aldrig været hos ham før. Da jeg kom ind i Porten, trak jeg skyndsomt min Vest af, rulled den sammen og stak den under Armen; derpå gik jeg opad Trappen og banked til Sjappen. Jeg bukked og kasted Vesten Disken. »Halvanden Kronesagde Manden.