United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Altid at leve i Angst, aldrig at føle sig sikker et Øjeblik paa Dagen og at vækkes om Natten ved den mindste Larm med den Tanke, at ens sidste Time er kommen aa, det maa være forfærdeligt!“ sagde han. Den brave Mand talte med saa megen Alvor og var selv saa greben af det Billede, han udmalede for dem, at de af hans Tilhørere, hvem det mest berørte, brast i Latter.

Da jeg ikke finder den hurtigt nok, springer jeg op, leder under Angstens Sved, finder den endelig Bunden af Brystlommen, sammen med andre Papirer, rene og beskrevne, uden Værdi. Jeg tæller disse seks Billetter mange Gange, forfra og bagfra; jeg havde ikke meget Brug for dem, det kunde være et Lune af mig, et Påfund, at jeg ikke gad barbere mer.

Jeg vil ikke vide af det, forstår De, og De kan Deres Vej alle, som ikke hører hjemme her. Jeg vil have Fred i min egen Lejlighed, har jeg tænktJeg sagde intet, jeg lukked slet ikke Munden op, men satte mig nede ved Døren igen og hørte Larmen. Alle skråled med, endog Børnene og Tjenestepigen, som vilde forklare, hvordan hele Striden var begyndt.

Af Træthed! skulde du sagt, og du skulde gjort din Stemme begrædelig du er et , du lærer aldrig at hykle! af Udmattelse! og du skulde sukket som en Hest. Da jeg kom til Brandvagten, standsed jeg igen, greben af et nyt Indfald. Jeg knipsed i Fingrene, slog i en høj Latter, som forbaused de forbigående, og sagde: Nej, nu skal du virkelig ud til Præsten Levion. Det skal du bitterdød gøre.

Tania havde siden hin frygtelige Dag, da han fortalte hende sin Hemmelighed, tappert gennemført med Mod og Selvfornægtelse at bære det uundgaaelige men han saa kun alt for vel, hvad denne tavse Heroisme kostede hende, og Synet af hendes unge, forpinte Ansigt søndersled hans Sjæl.

Man fristes første Gang man seer dem, om end nærved, til at ville tørre dem af, forat de ikke skulle skade MesterværketMarquis d'Argens, Examen critique . »Han har, saa at sige, rivaliseret med Naturen. Friskhed, Ynde, Eleganz, Sandhed, Kolorit. Han skulde være Foraarets Gud, om Flora tillige havde givet ham sin VellugtGalerie du Musée Napoléon .

Da kanhænde, af en sød uskyldig Smag, som vi Mennesker selv kjende, Francis' og hans Annas Sjele samme Lyst har maattet dele til, en vakker Sommerdag, atter Jorden at besøge, og som to Falæner spøge.

En halv Time før Tiden var Andrey ved den bestemte Bænk i en af de mere afsides liggende Gange, og opdagede et Øjeblik efter Zinas lysebrune Kjole mellem Træerne. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte han. Hun svarede ikke straks; thi der kom i det samme en Herre gaaende forbi dem; men hendes Ansigt var alvorligt og bar Præg af stærk Sindsbevægelse.

Vel for Tiden uden Slot var den gode gamle Duc i sin gammeldags Paryk; men ved Hjælp af Marys Penge og en Prokurator blot, lykkedes det at fortrænge Den, som under Robespjerre havde kjøbt det af Nationen og som uforstyrret siden havde været Godsets Herre.

Endelig kom det højtidelige Tog, som de ventede paa; der gik en Gysen igennem Mængden, som i dette Øjeblik syntes at udgøre et Legeme. Op imod Himlens lyse Baggrund saa Andrey en bølgende Linie af sorte, skinnende Hjælme og blinkende Lanser, og imellem dem en sort Masse, hvoraf han utydeligt udskilte Omridsene af fire menneskelige Skikkelser.