United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Bedste Ven, jeg har ingen men det gør saamæn ingen Ting, Tæppet er allerede halvt ødelagt." Hoff tændte et Lys og gav sig til at rasle med Hængelampen under Loftet.

Ser De, sagde hun, og standsede De har aldrig vidst, hvad man føler blot ved Dag for Dag at møde de gamle Navnechiffre der paa Taarnene. Den har istandsat det, den det ... -Og den ødelagt det ... -Vist saa ... men selv den, der ødelagde, levede her, besad dette. Følelsen af Besiddelse bestemmer saa meget hos os. Og tro mig hos de bedste af os udvikler den Følelsen af vort Ansvar.

Vi havde været i Butiker om Morgenen og kom tilbage lige i rette Tid til Frokost. Den stod paa Bordet, da vi kom. Medens vi vaskede vore Hænder, før vi satte os ned, klatrede vor Værts lille Hund op paa Bordet og stjal noget af Maden. Da vi kom tilbage Villaens Ejer spiste sin Frokost paa Kontoret og kom ikke hjem før om Aftenen havde den ædt Halvdelen af en Ret Karri og ødelagt Resten.

Jeg adlød hans Befaling, og efter et Par Sekunder havde jeg taget den ejendommelige sorte Hætte paa og skjult den øverste Del af mit Ansigt og mit Hoved og var rede til at udføre Resten af Planen. Under denne Spænding følte jeg mig saa lykkelig som et Barn. Det var den langsomt snigende, unaturlige Tilstand, som havde ødelagt mine Nerver. Naar jeg kunde gaa lige paa, var jeg ikke bange for noget.

Kornhøsten er i flere Aar slaaet fejl, Phyloxeraen har ødelagt Vinmarkerne, og forskjellige andre Omstændigheder har yderligere bidraget til at fremkalde en gjennemgaaende Stigning paa alle Livsfornødenheder. Selv om den franske Vindyrkning ikke har faaet sit Banesaar ved den ulykkelige Epidemi, som har hjemsøgt Vinhaverne, vil der dog altid gaa Aartier, før Skaden kan være udbedret.

"Det er en ung Pige," svarede jeg, "jeg tror Datteren af en Missionær. Hun er blevet saaret og er bevidstløs for Øjeblikket. Hvis jeg ikke havde opdaget hende, var hun blevet dræbt af den Mand, som myrdede hendes Fader." "Men hvorfor i al Verden har De taget hende med herhen?" "Hvad skulde jeg ellers gøre? Hendes Fader er død, og jeg tror, at Pøblen har ødelagt deres Hus."

De bar deres smaa Børn ud i Sneen og gned deres hudløse Legemer med den bløde Sne; først da de var ved at fryse ihjel, tog de dem igen op til deres Legemer for at aande dem varme. Huset var ødelagt. De kunde ikke straks komme ind for kvælende Krudtrøg; men efterhaanden som Røgen trak ud, kravlede man ind og tændte Lys.

"Hører Du," sagde han og traadte Sønnen ganske nær, "uden Ansvar. Det var ikke godt andet," mumlede han med stille Latter, mens han gik bort igen ... "Vi vilde faa for meget at bære paa." Latteren skar igennem Sønnen. "Uden Ansvar," gentog han. "Den, som ikke gør sig til Herre, bliver Slave," dikterede den Syge, "den, som ikke ødelægger, bliver ødelagt. Thi ingen har betvunget Dyret i Kvinden."

Han mindedes sin første Barndom, han søgte at genkalde sig deres Barnepigers Ansigter ... Mine kunde han huske, hun havde væltet et Glas Rødvin ned over hans Fløjlsbluse og faaet Skænd af Moder, og saa havde hun knubset William med en Nøgle i Hovedet bagefter. Men Blusen var helt ødelagt. Han havde kun haft den ganske kort, men saa blev Knapperne taget af og sat paa en Overfrakke.

Det var en alkoholiseret, legemligt som aandeligt ødelagt, gammel Neger, der mere lignede en ældet Urangutang end et Menneske. Kongen ledsagedes af en Mængde let, men broget paaklædte Negerinder i alle Aldre den gamles Harem samt af sine Embedsmænd, Troldmænd, Generaler o. s. v. Man maatte straks lægge Mærke til den Ejendommelighed, at næsten alle disse høje Herrer var mer eller mindre defekte.