United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun trippede lidt paa den skraa Grund, der overalt, hvor den havde holdt sig tør, var glat af Naale og Kogleskjæl; ofte gled hun og strakte da med et lille Skrig den høire Arm ud i Luften, saa det vide Ærme gled helt op over Albuens Smilehul, medens den anden med sin ubehandskede, solbrændte Haand greb fat i Mosset.
Med disse Ord greb han i en Lomme i sit Ærme og fremtog en lille Notitsbog og en amerikansk Patentpenneholder og satte sig ned paa Gulvet og begyndte at skrive. I næsten fem Minutter var der fuldstændig Tavshed i Værelset, saa rev han to eller tre Blade ud af Bogen og rakte mig dem. "Bring dem til Williams," sagde han.
"Naa," sagde Nikola, "hvad Bud sender den gamle saa?" Som Svar tog Laohwan, der, som jeg snart opdagede, ikke ødslede med Ord, et Stykke Papir ud af sit Ærme, paa hvilket der var skrevet nogle kinesiske Ord. Nikola saá paa dem og rakte mig saa Sedlen. Der stod: "I Quong Shas Hus i de hundrede Trængslers Gade, Tientsin." Nikola vendte sig om til Laohwan.
William stod med Muffen, mens hun steg ind. "Farvel kør saa!" "Deres Muffe," raabte William. "Aa ja, den glemmer jeg." Hun lænede sig ud ad Vinduet og greb Muffen. Hun mødte Williams Øjne og kastede sig, mens hun glattede sin Skindkaabes Ærme med sin Haand, med et stille Smil tilbage i Vognen. Efter den Dag var de meget sammen.
Vi fandt jo det klæbrige Stof paa Deres Skrivebord, husker De nok. #De har væltet Deres Gummiflaske!#« »Ja i Formiddags, ja vel ... det er rigtig nok ... og hvad saa?« »Saa er der kommet lidt Gummi paa Skrivebordet og paa Deres Ærme. Føl selv paa Tøjet! De kan baade føle og mærke det endnu.« »Naa ja og hvad saa ?« »Hvad saa?
Dagens Ord