United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !


Rottbøl bar Børnene ud og ind af Teltet, spadserede med dem, kørte dem rundt i Frøken Sofies gamle Dukkevogn, nynnede for dem, naar de ikke vilde sove, tog dem op og lod dem forrette smaa paatrængende Ærinder inde bag Buskene, puttede dem til Vogns igen og kørte videre, medens hun af og til, højt og skingrende satte i med et Par Linjer af sin Yndlingssang om Drømmenes Land det lyse, som intet ondt eller fælt kunde naa ...

Derfor gik de ikke Søvejen til Hovedbygden, men nøjedes med at ro den halve Mil over Fjorden, trække Baaden paa Land ved Bygden her og gaa Resten af Vejen til Fods. Først hen paa Eftermiddagen havde de faaet deres Ærinder forrettede og begyndte Hjemturen. Det var allerede ved at mørkne, Himlen var sort, og det var begyndt at blæse fra Nord.

Ja, da er det da dem, der har valgt Dig ind i Tinget! ... Og Du smigrede da ogsaa tykt for dem i sin Tid. ... Da jeg havde Brug for dem som Stemmekvæg, ja! Men nu er de blevet mig for storsnudede ... Jeg har ogsaa nedlagt mit Mandat, Fanden skulde længere gaa de Bæsters Ærinder! De kan ogsaa nok klare sig selv ... desværre! sagde Palle og sukkede dertil Saa Onkel har nedlagt sit Mandat?

Men Qvam fulgte med ind i Køkkenet: Naa, her er rigtig Søndag, sagde han og satte sig ved Skorstenen. -Nej, her er Lørdag, sagde Ida og lo. Qvam fik sig ogsaa en Krans og sad og saá til. -Véd De hvad, Frøken Brandt, sagde han: Dem kan jeg s'gu godt li'e.... Ida var færdig i Køkkenet. Men Frøken Krohn maatte alligevel blive hele Vagten: for Ida skulde to Ærinder ud at købe.

Natten gik, og Dagen var hende uendelig lang. Hun havde bestemt sig til at tage hen til Etatsraaden i Gothersgade Klokken et efter Frokost, men Klokken elleve lod hun spænde for: Hun vilde besørge nogle Ærinder først og spise Frokost hos en Konditor. Men da hun kom ned i Vognen, sagde hun strax: Gothersgade. Hun kunde ikke vente.

Da vi gik, vilde jeg følge hende hjem, men jeg maatte paa ingen Maade gjøre den Omvei, og desuden havde hun flere Ærinder underveis. Hun forsvandt i det første mørke Sidestræde, dog ikke før jeg havde givet det Løfte eller den Trudsel jeg veed ikke, hvorledes hun opfattede det, at besøge hende næste Dag. Jeg gik derhen lige fra Polytechnikum.

De brødebetyngede Samvittigheder følte sig ligesom lettede. Oberst Rowan gik hjemad gennem de menneskefyldte Gader. Han saa sig ikke om, optaget som han var af sine egne Tanker. Nu nærmede man sig jo endelig Maalet. I Stilhed var alting planlagt. Endnu et Par Dage, og saa Obersten havde mange Ærinder at udrette, og det blev sent, inden han naaede hjem.