United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han gik mig i Møde, rakte Haanden ud og sagde: "De er altsaa Hr. Wilfred Bruce?" "Ja, maa jeg spørge, om jeg taler med Dr. Nikola?" "Ja, jeg er Dr. Nikola," svarede han, "og siden vi nu kender hinanden, kan vi jo tale om vore Forretninger."
"Nej, hvorfor skulde jeg det? Jeg hedder Medwin Gladys Medwin og hvad er Deres Navn?" "I denne Paaklædning burde det være Mah Poo, ikke sandt? I Virkeligheden er det Wilfred Bruce." "Men naar De er Englænder, hvorfor er De saa forklædt paa den Maade?" "Det gør mig ondt, at jeg ikke kan meddele Dem det," svarede jeg.
"Nu har jeg set det med, det er jo Wilfred Bruce!" udbrød han, idet han rejste sig og tørrede sig i Ansigtet med et meget smudsigt Lommetørklæde. "Det var da et heldigt Møde! Jeg skal sige Dem, jeg har tilbragt to Timer i Morges med at lede efter Dem." "Det gør mig ondt, at De har haft saa megen Ulejlighed," svarede jeg. "Men sig mig, er De vis paa, at De ikke er kommen til Skade?"
Men lad os antage, at Wilfred Bruce, eller skal vi sige hans Sjæl den Del af ham, som tænker og lider skal eksistere i uendelige Tidsaldre som et Bytte for stadigt Samvittighedsnag over alle Misgerninger, hvorledes vil han saa betragte Døden?" "Men før De kan vente noget Svar paa det Spørgsmaal, er det nødvendigt, at De beviser, at den ikke bliver ved at eksistere," sagde jeg.
Skønt jeg undrede mig over, hvad det kunde være for en Hemmelighed, han havde, gjorde jeg, som han ønskede. I en Lænestol nær ved Vinduet sad der en Dame og syede. Damen var Gladys! "Wilfred!" udbrød hun, idet hun sprang op og blev ganske bleg, for hun kunde neppe tro sine egne Øjne. "Gladys!" svarede jeg, idet jeg tog hende i mine Arme og kyssede hende.
Hvis De vil tillade mig at sige min Mening om, hvad De tror, saa vil jeg sige, at De mener, at naar De er færdig med det Kød og Blod, som udgør Wilfred Bruce, saa har det ikke meget at sige, hvad der følger efter.
Jeg var neppe kommen derop, før jeg blev tiltalt af en Mand, som jeg havde kendt godt, da jeg var ansat i den australske Kysttjeneste, men som jeg mindst troede skulde være her. "Ih se Goddag, Wilfred Bruce!" udbrød han. "Hvem skulde have ventet at se Dem her." "Jim Downing!" udbrød jeg, men jeg var ikke meget glad ved at se ham, som man jo kan tænke sig. "Hvor længe har De været i Kina?"