United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mon en Kilde udgyder sødt Vand og besk Vand af det samme Væld? Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Vintræ Figener? Heller ikke kan en Salt Kilde give fersk Vand. Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! Men have I bitter Avind og Rænkesyge i eders Hjerter, da roser eder ikke og lyver ikke imod Sandheden!

Hele Dagen var han et Væld af Historier, og han kunde ikke gaa et Skridt for sig selv uden bestandig at fløjte. Men naar der blev blæst af til den sidste Saat, og det begyndte at mørkne i Skoven, blev han stille. Dagen var gaaet. Ham ligner alle vi galne Jægere. Saa mange Trækfugle er i Nat kommet med de drivende Skyer. Straks jeg lukker Døren op, hører jeg Viberne skrige nede i Engen.

Vore Længsler flyder som store, hvide Blomster paa dens Væld. Saa mange Munde aander deres Glæde ud imod mig, en hed Lykke, der griber ved sin enkle Inderlighed: at være til.

Hun havde nu fundet Ligevægten, men jeg var altfor omhyggelig for hende som om det lille Væld var en Afgrund til at skynde mig at slippe hende, ja, jeg havde endogsaa en Følelse af, at jeg i dette gunstige Øieblik kunde have tilladt mig mere end denne Tøven og et let Tryk, der kunde bortforklares, havde Omgivelserne været heldigere.

Men som et Væld sprang Taarerne hede ned fra hans Øine, mens de begge sad i tung Taushed. Og Ellen følte en forbitret Harme mod disse Taarer, som var hans Uforstaaenheds eneste Svar. Men hun blev og reiste ikke, og der blev aldrig siden talt derom imellem dem. Et Par Aftener efter kom Vilsac. Han havde ikke været der længe. Greven og Carl var i Herreselskab, Ellen var alene og sad i sit Boudoir.

Ja, jeg har drukket! raabte han i Ekstase Men af et Væld saa dybt og rigt, at mit Hjerte svulmer derved! ... Hent Børnene, at jeg ogsaa kan give dem at drikke! Jamen, Nils ... Hent Børnene, Line! Jeg beder Dig! At den store Prøve kan finde Sted! Hvilken Prøve ...? Om Kærlighed overvinder alt ... Hent Børnene! Og Fru Line adlød ...

Og mangen Gang have de venlige Genier ført os herud, det være sig nu til den Tid, da Bøgen iførte sig sin Brudedragt, og de klare Solstraaler spillede liflig gjennem det lysegrønne Løv, eller til den Tid, da det hvide Snelagen havde bredt sig over Mark og Eng tidt og mangen Gang kom vi hertil, og af det friske Livets Væld, som sprudler herude, drak vi Sundhed og Kraft til vor Gjerning.

Eller var jeg end selv for fattig til at finde paa Noget, kunde jeg da i det Mindste ikke laane lidt af den Rigdom af Lune og Vid, der som et sprudlende Væld var strømmet fra begeistrede Læber, naar vi en Lørdagaften sadde samlede om den dampende Punschebolle hist i de tilrøgede Haller, og vor rungende Latter og vor jublende Sang bragte Bud til Naboer og Gjenboer, at det danske Studenterlune var ikke død endnu?