United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi første Juledag, Eftermiddag Klokken tre, fandt Fodermester Voldby, da han kom op paa Stænget for at brække et Skift ned til Kreaturerne, Forvalter Jensen hængende død paa en af Hanebjælkerne og han havde nok først gjort Forsøg paa at drukne sig i Hesteparken, thi hans Tøj var vaadt og skident til midt paa Brystet.

Naa, saadan sku' det ende ...! sagde Voldby og gav sig sindig til at skære Strikken over med sin Foldekniv Jakobsen! raabte han ned i Stalden, hvor Eleven gik og fordelte Høet rundt i Krybberne Jakobsen! ... Forvalteren har hængt sig heroppe! Hva' har han ...! sagde Jakobsen og slap den Favnfuld , han havde staaet med, bardovs i Gulvet.

Jakobsen var en stor, sværlemmet Gaardmandssøn paa en sytten-atten Aar. Og det var første Gang, han var mellem Fremmede ... Voldby baksede med Liget for at faa det op paa Armene: Ja, han har ... og han er allerede kold ... Vil Du ta' imod ham. Nej! Sludder! Stil Dig nu op lige under Nedkastet, saa la'r jeg ham saa gelinde glide ... Naa bli'r det til noget!

Men da slap Eleven vild af Rædsel sit Tag i den Døde og fôr tudende som en maanesyg Hund ud af Stalden: Jeg forvinder 'et aldrig! skreg han Jeg forvinder 'et aldrig! Det skulde Voldby ikke ha' faaet mig til! Jeg forvinder 'et aldrig! Og medens han flygtede hen over Gaardspladsen og ud over Markerne, svingede han sindssygt Armene rundt og rundt over sit Hoved som to Møllevinger ...