United States or Poland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var næsten Skumring; pludselig følte jeg mig saa træt, at jeg satte mig paa en Bænk. Jeg var gaaet ind paa en Sidesti, hvor der ingen Stole var. Paa den Bænk, der kom før min, saá jeg, da jeg gik forbi, at der sad en Vagabond sammensunket. Jeg spekulerede paa, hvad hans Tanker kunde være, og om han vel følte sig mere ulykkelig end jeg. Jeg sad vist ogsaa og krøb sammen i en nedslaaet Stilling.
Ganske vist, paa den venstre Seinebred finder man det ikke længer, men ganske simpelt af den Grund, at man der i vore Dage overhovedet kun undtagelsesvis finder Udslag af det egenlige Pariserfolks Liv. Paris' Hjerte har flyttet sig med Aarene: det slaar i helt andre Kvarterer nu end i Studenternes.
"God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen. "Aa, jeg laa og døsede lidt." "Jeg ser det ... Om det just er sundt at ligge og døse i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkelovnen. "Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte han. "Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt. Hoff aabnede Kassen. "Nej" "Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde Overfrakken paa"
Om det saa havde været Gamle, vilde han dog ikke have baaret sig saa galt ad! Dog hun, den Eiegode, saae min Forlegenhed og vidste strax at finde paa en Undskyldning. »Det var heller ikke rigtigt af Dem«, sagde hun, »saaledes strax at bede ham komme herhid. Han maa vist endnu være anstrængt efter den Tale, som han har holdt.«
Ganske vist var den ikke blomstrende, men det var jo nu sidst i August egentlig ikke dens Skyld. Paa første Sal forkyndte et gulnet Visitkort i en lille Ramme, at Gymnasiallærer Jagemann boede dèr. Jeg ringede paa den ene Gang efter den anden, men Ingen rørte sig.
Tilfredshed er en Slags Forsagelse, og Forsagelsen er just min haabløse Kærlighed. Ser De, Frøken aa nei hvor kan De forstaa det? dertil er De, Gud ske Lov, for ung -Vist ei, forklar mig, hvad De mener. Schønaich havde reist sig. -Der er Mennesker, tror jeg ... der er de fødte længselsfulde, Utilfredsstillelsens jagede Børn. Vi er rastløse Vandringmænd paa solhede Veie vi afsøger hver en Kro.
Stille! sagde Enkebaronessen, da de begge begyndte at skrige op under Jammer og Graad Gaa til Jert Arbejde og opfør Jer som voksne Mennesker! ... Har min Søn vist sig? Aa Gud, aa Gud, nej, Baronen vil jo ikke lukke op! Aa Jesus, Jesus, sikken Ulykke, sikken Ulykke! Baronessen skyndte sig op ad Taarntrappen og gennem Salonerne hen til Døren ind til Kontoret.
Da vi havde taget dette Overblik og begyndte at tænke paa at gaa hjem igen, henvendte jeg mig til min Ledsagerinde og udtalte de Tanker, der opfyldte mig. "Ja, nu er jeg jo rask igen og kommer vel snart til at forlade Dem," sagde jeg; "det kan vist ikke vare længe, før jeg hører fra Nikola." Hun var tavs et Øjeblik. Saa svarede hun: "De maa ikke være vred paa mig, Hr.
Det er vist ogsaa bedst, hi hi! sagde hun det er vist ogsaa bedst, at Du ta'r Overfrakken af ... ellers kan Du ikke rigtig omfavne mig. Han rev og sled i Frakken, fik den endelig af og kastede den fra sig paa Gulvet: Maa jeg ...? Maa jeg ...? Du er altsaa ikke vred paa mig ...? Jo, jeg er ... for Du er et Fæ! ... Saa, saa, saa ...!
Ambrosius . Ganske vist; min Fader, som endnu er ilive, er Skræder af Profession, og jeg skæmmes ingenlunde derover. Skræderiet er jo et nyttigt, ja i visse Maader et menneskekjærligt Haandværk. Claus . Menneskekjærligt hvad vil han sige dermed? Ambrosius . Desforuden er Skræderiet en ærværdig Haandtering; thi det er jo Vorherre selv, som er Mesteren for alle Skrædere.
Dagens Ord