United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den havde været Frihed. Hvorfor havde han saa bestemt, næsten barsk, afvist Hansen-Maagerup den Dag, han havde bragt ham Budskabet om, at hun nu var fri? Selv havde han troet, at det var stolt Resignation: han vilde ikke knytte hende til et Liv, der syntes saa usikkert som hans. Det var en Art Mod, han havde ment at vise ved at gøre det. Mod? Nej Fejghed var det.

Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvfølgelig ved en Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne, tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt som man høster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernæret Vinstok, ligesaa lidt vil underernærede Stauder vise sig i deres Pragt. En god Rabat eller Gruppe skal i Reglen være tæt plantet, og det Krav, der derved stilles til hver Arealenheds Ydeævne, er meget større end ved andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gødes og dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrængelse, man forlanger af den paagældende Jordstrimmel. M. 0,8

Dog, jeg døbte også Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden. Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft. Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Dårskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.

Ellers var det en Vise om Lystighed og de spiddede Projsere, saa Krigen lod som en Fanfare gennem Stuen af munter Stormen paa og saftig Spog og glade Signaler indtil Frederik Klint, en Student, der var her i Besog og ikke kunde gaa med paa Grund af en manglende Finger, han havde faaet skudt af ved Skydeovelse i en Skytteforening, greb sit Glas og raabte, hed af Krig og Punsch: -Ja, lad dem komme, lad dem komme vi ta'er imod dem.

»Hm hvem siger De, det er, som vil tale med mig?« »Gesandten fra CaracasKammerherren tav. »Hm hvad vil nu hantænkte Manden. »Er der mon flere af vore Papirer, han interesserer sig forHan vendte sig atter mod Assistenten. »Aa vær saa venlig at vise ham ind til mig. Men bliv herinde! Tag Deres Arbejde medEt Øjeblik efter traadte en høj, slank Herre ind.

Han anede jo ikke, at en fjendtlig Haand havde stukket et Stykke Jærn ind under Kompasset og at dette var Grunden til, at Naalen havde flyttet sig. Istedet for at vise mod den magnetiske Pol, det vil sige stik Nord, pegede Naalen, formedelst Jærnets Indvirkning paa Magneten, nu imod Nordost. Det betød en Afvigelse af fire Streger.

Ambrosius . Den er alt kommen, naadige Herre! Kunde jeg saasandt blot finde de rette Ord! Baronen . Gjør det saa godt, han kan; lad det kun faae en Ende! Jeg synge skal en Vise, Velan, jeg er bered; Det Bedste vil jeg prise, Som jeg i Verden veed: Musikens muntre Lyst Og Druesaftens Trøst, Men først og sidst den Elskov, der tændtes i mit Bryst.

Ud til Carl Schulze at se en Operette. Det var en tyrkisk Historie om en Prinsesse. Der var en tyk Eunuk med udstoppet Mave; han gjorde Elskovsfagter, saa hele Huset hvinede. De kaldte ham frem og frem, og han gjorde sine Fagter om, stadig kaadere, og sang sin Vise igen: Aber es hat keinen Werth Es hat keinen Werth. Franz sad i Mørket i en Loge. Han lagde Hovedet tilbage mod Væggen og græd.

Skal jeg føre Dem op i Himlen eller ned i det dybeste Helvede? De behøver kun at sige, hvad De ønsker at se, og jeg skal vise Dem det lige saa sikkert og fuldkomment, som De saá de andre Ting.

Der blev en Fortællen ved Visiter; alle de gamle fulgte efter Otto Heinrich i Stime, paa Vejen fra Kirken; ridderlig bøjede Otto Heinrich sig og bød den ældste Stiftsdame Armen; ved de smaa Teer; Otto Heinrich sang Løjtnansviser og akkompagnerede sig med en Finger. Der var især en Vise om en Bændelorm. Det var Otto Heinrichs Yndlingssang. "Ich hab' im Leben keine Freude.