United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
Stephensen havde ved sin Aabenhed virkelig opnaaet at lamme mig hvilket vel ogsaa havde været hans Hensigt, om han end ikke anede, at vi kunde tænke paa at reise hemmelig bort.
Om dette nu virkelig vil skee, ligesom og hvormange af de i sidste November ankomne Elever der ville blive her i Sommer, vide vi endnu ikke, da de sædvanlig først kunne faae sig bestemt i det sidste Øieblik. Hvorledes det iøvrigt i Fremtiden vil stille sig med denne ubestemte Skoletid, tør vi ikke forudsige.
Og igen fik de to Herrer Ro. »Ja, Grev Campnell, hvad mener De saa?« »Er Brevet virkelig saa vigtigt?« »Ja ja, jeg forsikrer Dem! Blot jeg vidste, #hvem# der har taget det jeg vilde ofre et Par tusinde Kroner derpaa.« »Naa aa?« Detektiven saa paa ham. »Mindre bør gøre det! 2000 Kr. er mange Penge, Hr. Godsejer.« »Sandt nok, men Arbejdet er grumme vanskeligt! Jeg indser det jo mer og mer!«
Hun tænkte paa Karl v. Eichbaum. der havde sagt igaarmorges, da de mødtes: -Ja, nu tror jeg virkelig, vi faar Foraar. Og de havde let begge to, og hun fortalte om Fru Franck, der, i gamle Dage, omkring ved Hellig Tre-Konger, i Middagsstunden lukkede sit Vindu op paa Klem, naar Solen skinnede, og sad med Næsen ud af Sprækken og sagde: -Nu lugter jeg Foraaret, Børnlille.
"Hvis man har Tid til det men Morskaben er tarvelig. Og saa har man jo set det før, saa det virkelig ikke er noget at gi'e en Nat til?" Hr. Andersen havde ikke været med. Han havde været til Prøve paa Hoftheatret, Dilettantforestilling, han skulde være Elsker. William spurgte, hvornaar den Forestilling skulde være. "Iovermorgen." Hr. Andersen og William havde siddet og hørt til.
De var begyndt at gaa op ad Sidegaden. William fulgte med uden at tænke over det. "Men er den da virkelig slet ikke begyndt paa at tage fat ..." "Jo, paa at snakke. Det vil sige Praktikerne gør jeg naturligvis Uret. De ta'er jo fat.
»Saa aa?« Begge de unge Kunstnere lagde Gaflerne og lyttede opmærksomt, for nu begyndte den Gamle at fortælle Historier om Herredsfogdens Opdagertalent. Var det virkelig, som han fortalte, maatte de indrømme, den Herredsfoged var ikke af den almindelige Slags. Bevidstheden herom virkede ligesom mere betryggende under de øjeblikkelige Forhold.
Man kunde meget godt spørge mig, hvorfor jeg var saa ivrig efter at overbevise mig om, hvem den Mand var; men i en Stilling som vor kunde man virkelig ikke udsætte sig for den mindste Smule Risiko.
I det halve Minuts Stilhed, som fulgte, mens Hendes Naades Ansigt var blevet graablegt, hørte man Baron Rosenkrands, der talte om den tyrkiske Krig, sige: -Jo, Onkel Eck, det er ganske vist, Sultanen vilde virkelig rejse forleden, men han blev, da alle Haremets Damer gav sig til at skrige.
Man var ikke straks rigtig klar over, om de Skibbrudne virkelig havde begaaet den Uforsigtighed at gaa i Baadene, inden det var lyst nok i Vejret, man tænkte sig, at Baadene kunde være slaaede i Stykker inden Mandskabet var sluppet ned, men da Dagen brød frem og man fra Højderne paa Land overskuede Skibets Dæk, og der intetsteds ombord var noget Menneske at se, kom man til den Overbevisning, at Skibet var fuldstændigt forladt.
Dagens Ord