United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hanne selv sank sammen i Dagligstuen ved Bogskabet og jamrede: -Jeg har sagt til Marie, hun sætter Kaffen paa, sagde hun. -Det var jo godt, svarede Moderen. -Vil Fruen ikke ha'e en Kop med? jamrede Hanne. -Aa, Tak, naar den er der, sagde Moderen. Husjomfruen sad ved Vinduet og broderede.

Jeg tænkte jo nok, det var et Fruentimmer! Det Arbejde holdt Mandfolkene ikke ud.« I det samme bankede det paa Vinduet udenfor. »Lizieraabte en Stemme derude. »Er det Dig!« »Aa det er min Joe, det er min Joestønnede Kvinden og krøb stønnende hen mod Vinduet. »Saa saa! Tag det med RoDetektiven lagde blidt sin Haand paa hendes Skulder og holdt hende tilbage.

Saa langede vi til med Fingrene og naaede snart Fadets Bund. Vi var komne til Kaffen, da Evali's Kone giver et Skrig fra sig: „Der er nogen ved Vinduet!“ Og halvnøgen farer hun gennem Husgangen. Et Øjeblik efter kommer hun ind med en ung Kvinde, jeg ikke før havde set. Stormen havde revet hendes Haartop løs, og det vaade Haar hang ned over hendes Ansigt.

Men saa undertiden kunde Larmen og Samtalen forstumme, og gennem den stille Nat hørte man kun Baalets Knitren fra Gaarden. Ellen reiste sig og nærmede sig Vinduet. Soldaterne hvilede om Ilden. De støttede, strakte paa Jorden, Hovedet i deres Hænder og stirrede ind. Baalets Skær farvede deres Ansigter.

Eller ogsaa er Tyven kommen ind gennem Vinduet!« »Ja det har ganske vist staaet aaben ...!« Detektiven gik til Vinduet og kiggede ned. Men Rosenbedet nedenfor var i den skønneste Orden uden et Fodspor at opdage. Detektiven gik tilbage til Skrivebordet. Nu strejfede noget pludselig hans Blik. »Hvad er detSkrivebordet var som de andre Møbler af mørkt Egetræ.

Jeg var snart glad igen, og insouciante , og det sidste, de saá af mig, var, da jeg smilede til dem ud af Vinduet, medens jeg kørte bort i Tusmørket. De stod begge paa Trappen og vinkede til mig. De var færdige med at drikke Te paa Tryland, da jeg kom; det var en lang, fugtig Køretur!

Og saa, lidt efter lidt, sagde han, stod alle Bjergtoppe i Brand.... Og saa kom Solen. Og steg. Og fejede Mørket ud af Dalene som med en stor Vinge. Han fortalte ofte saadan noget nu, saadan noget fra sin Rejse. Han talte i det hele mere nu #naar# han da talte. ... Det blev ganske lyst, og Katinka sad endnu ved Vinduet. Men hun maatte vel til Ro.

William stod med Muffen, mens hun steg ind. "Farvel kør saa!" "Deres Muffe," raabte William. "Aa ja, den glemmer jeg." Hun lænede sig ud ad Vinduet og greb Muffen. Hun mødte Williams Øjne og kastede sig, mens hun glattede sin Skindkaabes Ærme med sin Haand, med et stille Smil tilbage i Vognen. Efter den Dag var de meget sammen.

Faderens Ansigt var forandret ligesom Hans Excellences og han svarede ikke straks: -Hun er ellers saa glad ved at være her hos Jer, sagde han og talte saa besynderlig lavt eller tonløst som altid, naar han talte om sin Hustru. Excellencen svarede ikke og de tav begge igen. -Harriette er kommen iaftes, sagde Faderen og stod stadig ved Vinduet.

Se, De faar Selskab til Middag det kan maaske blive helt table d'hôte , udbrød han, idet vi gik ned mod Broen, og pegede tilbage paa en Wienervogn, som et Par dampende Heste trak hen foran Hotellet. »De kommer fra Pirna jeg kjender Kjøretøiet det er en Spitzbub af en Vognmand, han trækker de Reisende frygtelig opEn Damehat stak ud af Vinduet og lod et langt sort Slør flagre til Siden.