United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
En smuk Dag spurgte Berg William, om han turde rejse med Faderen. "Deres Fader ønsker at rejse," sagde han lidt nonchalant, "og jeg tror, at Rejsen vilde være gavnlig, meget gavnlig for ham." "Rejse ," mumlede William, og det var ham, som om han pludselig skulde kvæles ... "jeg " "De tør altsaa ikke," spurgte Berg barsk.
Han alene stod her, forgræmt, upaaagtet og unyttig og saa de Andre gaa forbi, som han nu havde gjort det i saa mange Aar og som han altid vilde blive ved at gøre det. Disse Søndage var ogsaa de værste for ham at komme over, især naar Vejret som idag var højt og soltindrende. Han følte sig saa alene, saa knugende alene.
Jæ behøver smens bar' o still' mæ heng i Ledhullet paa min Mark, trækk' den gamle i Ørerne o lunt hinner av, saa kae je bavefter goe ing o sank de Vilde op, hun skae nok tae alt med. I kender nok Madsen, en Jæger uden Mod. Han havde den Gang den store Gaard omme paa den anden Side Byen. Kan I ikke huske, han satte forgyldte Bogstaver over Indkørselen? Altid laa han i Strid med sine Folk om Lønnen.
Professor A. Steen havde ved den sidste Reformationsfest holdt Talen og deri rettet et skarpt Angreb paa Theologien, som han ikke vilde anerkjende som Videnskab eller som hjemmehørende ved Universitetet. At en saadan Udtalelse paa det Sted og i den Anledning var lidet passende, kunde der ikke være Tvivl om, og Konsistorium havde i den mildest mulige Form udtalt sin Misbilligelse deraf.
"Men han tilbeder mig paa sin Maade, og han har nok en ny Diamantring med til mig for at gøre det godt igen nu skal De se til Lunch." "Saa er han altsaa en fuldkommen Ægtemand?" "Omtrent som Christopher vilde blive. Men Christopher vilde begynde med at være en fuldkommen Elsker, der er intet, han ikke véd, og Charlie har intet Begreb om den Rolle. Du store Himmel!
Jeg haaber, De vil lade mig komme og besøge Dem; men jeg vilde ønske, at De altid var her." "Det vilde jeg ikke," sagde jeg, men saa huskede jeg paa, at det lød lidt uhøfligt, for de har jo egentlig været venlige imod mig. "I det mindste De véd godt jeg synes, der er lidt kedeligt paa Landet synes De ikke ogsaa? saadan for bestandig?"
Hun vilde ikke kunne forstaa det. Og hun er jo saa sikker paa, at saadan som det er, saadan er det det bedste for mig." "Ja, det tror de jo allesammen alle de Ældre. Saadan som de gør det, saadan er det naturligvis det ene saliggørende. Men jeg mener netop, det er Synd for dem selv, at de faar Lov til at tro det." "Hvad Synd skulde der kunne være i det?"
Han havde taget det smukke Dyr ombord, men Dingo havde været yderst uselskabelig, melankolsk og stilfærdig, som om den sørgede over Tabet af en tidligere Herre. S. V. stod der i dens Halsbaand, og det var alt, hvad man havde til Hjælp, hvis man vilde søge at efterforske dens rette Ejermand.
Maaske kom jeg tidsnok til at faa Vægtskaalen til at synke ned til Gunst for Kejseren og for Frankrig. Kabinetssekretæren saa mørkt paa mig og førte mig ind i et lille Modtagelsesværelse. Et Øjeblik efter vendte han tilbage og meddelte, at Prinsen ikke i Øjeblikket kunde komme, men at Prinsessen vilde modtage mit Budskab. "Det er Prinsen, jeg maa tale med!" udbrød jeg.
Jeg forstod slet ikke, at hun kunde tage denne Sag saaledes, og vilde sikkert være bleven vred som en Tyrk, hvis jeg ikke havde faaet en Følelse af Usikkerhed og en Anelse om, at jeg spillede en komisk Rolle. Men du glemmer jo helt at se efter, Harald, sagde hun, da jeg vedblev at række Brevet hen til hende. Du har Ret, afgjorde jeg, uden at værdige Dokumentet et Blik, og kastede det paa Gulvet.
Dagens Ord