United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
I aabent Vindue midt om Natten ved Juletider uden at være paaklædt vil Du paa Øjeblikket gaae i Seng igjen.
"Op med Opfindelsen!" lød det, "op med Mekanikken! Lad os faa Spilleværket at se! ... Han tør nok ikke! Han er bange for, at Urværket ikke vil gaa!" Men pludselig tav disse Raab og afløstes af en nysgerrig Mumlen. Der var kommen en ny Taler op. Det var Hansen-Maagerup. Hans store Ansigt var af Ophidselse endnu rødere end ellers. Og alle dets Muskler dirrede.
Men Lig-Johanne, der hidtil havde forholdt sig tavs, snappede pludselig Apparatet fra hende: Nu vil jeg prøve! sagde hun. Og hun spilede Kinderne op og blæste, saa det gnistrede for Øjnene af hende; og medens Vingerne peb paa deres Akse, stod hun og vuggede i Hofterne og rokkede med Hovedet: Snurre lurre lurre! sagde hun og smilede fjoget Snurre lurre lurre!
»Saa skulde Du rigtigt selv have gjort det!« svarede jeg ivrigt, thi skjøndt jeg oprindelig ikke selv havde anseet det for nogen synderlig stor Bedrift, begyndte jeg dog at dømme anderledes, da jeg hørte hvorledes de Andre roste mig. »Ja det kan I skjændes om i Morgen«, sagde Gamle, »nu vil vi gaae i Seng, for det er jo snart Midnat.«
De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent Buk. "Saa bor De altsaa her?" "Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." "Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?" "Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.
Jeg vil se Tiden an, til jeg en Gang træffer en eller anden kyndig Mand, en Præst, der ikke har længe igen, ham vil jeg passe paa. Naar han ligger paa sit yderste, saa at han lige kan sanse, vil jeg lade ham tyde Skriften. Dermed er jeg sikker. Saa haster det endda ikke. Jeg kan altid komme en Dag og pirre med Foden ved noget Grus i Kanten af et gammelt Dige eller hvor det nu er.
Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve. Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham." Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse, rne 11 Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
I hvilken Grad Deres yndige Brev har rørt mig, og hvor langt det er fra, at dets Fortrolighed har aabenbaret Noget, der kunde andet end fuldstændiggjøre og uddybe det skjønne Billede, som jeg allerede havde af Dem, det har jeg kun eet Middel til at overbevise Dem om. De vil, siger De, sende Hr. Stephensen et nyt Brev.
Er det muligt, at jeg kan faa mere at se?" spurgte Nikola. "Vil du se mere?" svarede den ældste af de to med Gravrøst.
En Del Plads kræves jo ogsaa, saa denne wild gardening altid vil være forbeholdt de faa. I populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst iøvrigt Betingelser for at udarte til noget meget slemt.