United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nogle tog op i Slæbene og gik noget bøjede, mens de bar det. William skyndte sig hen til Nina, som han skulde have til første Dans, men hun slap forbi med en anden, mens hun demonstrerede og slog ud med den sorte Vifte. Saa havde William ingen Dame.
Men Forfatteren sad saa tæt op ad hende, og saa danse første Dans med ham det var uforsigtigt. Nu dansede de ud. Hoff holdt hende meget fast, saa det næsten saá ud, som om hun støttede sit bøjede Hoved til hans Bryst. Han saá ned og hviskede ... Den tykke Dame vedblev at vifte sig meget stærkt.
Margrete viste lidt af sin Atlaskessko frem under Kjolen. "Hvad han skriver, er dog virkelig smukt." "Maaske ..." "Blomstertur Damen to Herrer Damen to Herrer." De sad lidt, Williams Haand hvilede paa Sofabetrækket ved hendes Slæb, Margrete lagde sagte sin Vifte ned paa den. Han fo'r sammen ved Berøringen med det kolde Skaft og saá paa hende. "Er De vred?" spurgte hun.
-Ingenting, Fru Schulin slog sin Vifte op: her er saa varmt. Næsten paa en Gang begyndte hun og Marschalinden og Moderen at tale igen, mens alle faldt ind, og de talte om Godserne og Hoffet og Hendes Majestæt Enkedronningen, som desværre var syg. -Hun har Mavepine, sagde Hans Excellence.
De ældre strømmede sammen i Dørene, det ene Hoved ved det andet; William blev trykket helt op mod Dørkarmen af en svær Dame, som traadte ham paa Foden og gav sig til at vifte sig meget stærkt og klagede over Varmen. Hun saá ogsaa meget echaufferet ud med kobberrøde Kinder og strittende Strudsfjer. Nina dansede ud med sin Herre.
Anna havde intet hørt af, hvad der blev sagt. Thi paa en Gang var hendes Opmærksomhed bleven optagen af et Punkt midt i Mylderet. "Se," brød hun ud og rykkede Flyge i Armen, "er det ikke jo er det ikke Bøg?" "Hvor?" Flyges Stemme lød uvillig. "Nej, det tror jeg ikke." "Jo jo vist er det saa kan Du da ikke se ham? ... Lad os vifte til ham saa maaske han faar Øje paa os."
Alle de til mig... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem. Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene. Han delte Sedlerne af i Partier det til den og det til den. -For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
Men hun spurgte ikke, og han talte ikke mere. Udenfor Hotellet ventede de paa de andre, og de gik op sammen. Ellen opdagede, mens de ventede paa Théen, at hun havde tabt sin Vifte, maaske paa Trappen. Carl løb ned i Portnerlogen for at spørge, og Viften laa paa Bordet. Portneren gav ham den. -Det er maaske Deres Søsters Vifte? Den er just funden paa Trappen
Og i den milde Sommeraften, naar de stille Aftenvinde vifte sagte gjennem Grædepilens Grene, vandrer han ud til deres Hvilested. »Grusomme Skjæbne, hvorfor adskiller Du, hvad der hører sammen? Thi min var Skylden ikke!« siger han, og med sine Taarer vander han de hvide Roser paa deres Grave.
-Hvorfra var der Breve? sagde Excellencen pludselig og vendte sig paa Trappen. -Jeg véd ikke, Deres Excellence. -Han véd ingenting. I Porten holdt Vognen, paa hvis Buk Kudsken Johan fyldte tæt. -Hvordan gaar det med Hestene? spurgte Excellencen, som en Mand, der siger noget for at vifte en anden Tanke bort. -Det er snavs, svarte Johan tørt.
Dagens Ord