United States or Andorra ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Goethe, ja, sagde Hans Excellence: han drev det vel saa vidt som et Menneske kan: At dyrke sig selv som en Gud og have Ret dertil, naar han maalte sig selv med de andre. Fortuna fortis , skreg Pappegøjen. Ministeren, der skulde henvende nogle Afskedssætninger til Hendes Naade, greb Ordet Weimar og talte om det storhertugelige Hus. -En udmærket Slægt, sagde Ministeren.
Fra offentlig Side blev der ingen Understøttelse tilstaaet hende; ja, det skulde da være Forstanderskabets nedværdigende Fattighjælp, om det skulde gaa saa vidt. Hvad værst var: Efter Fraskillelsen, der jo var paatvungen af Kirken, ansaa Emanuel sig for at være uden Forpligtelser mod sin forhenværende Hustru og Datter.
De grønblaa Øjne spærres vidt op, og den lægger Hovedet helt ned paa Siden. Uh ... uh ... Den forsøger at kurre og kaster sig klapprende ud mellem Grenene. Væselen piler afsted og lader Mejsen ligge. Et enkelt Dun sejler i Luften over Valpladsen. I et Musehul under nogle Trærødder smutter den ned; men et Øjeblik efter kommer den til Syne igen og skal spejde ud.
Og saa vidt jeg husker, har Jens og hun ikke baaret Ringe i flere Aar. Dem havde de forlængst slidt op i et langt, ægteskabeligt Samliv. Du er saa tavs Ane. Æ jæ. Ja ... saa æ'et vel fordi, min Snakk æ holdt op a' sæ sæl. Hun ser op fra Koppen og forsøger at fange os begge i et Blik. Om hendes Mund bævrer et forlegent Smil.
De fem formente besatte Kvindfolk blev og stillet for Retten og dennem en Prokurator forordnet, som paa deres Vegne skulde tale, saa vidt forsvarligt kunde være.
Hun vilde kunne sige til sig selv: jeg har sagt ham Alt, inden jeg lod det komme saa vidt. Naar jeg altsaa nu sagde og hvor dybt følte jeg ikke, at jeg kunde, #maatte# sige det: Nu vel, efter at have hørt alt dette, tænker jeg som før, kun at De er mig endnu dyrebarere, fordi jeg kjender og forstaar Dem bedre, hvorledes skulde hun da kunne trække sig tilbage?
Kroen ejedes den Gang af en Enke, Sidsel Christoffersen, som var vidt og bredt berømt for sin fortræffelige Mad ... En Eftermiddag Hofjægermester Palle og hans Mona kom ridende der forbi, syntes Hofjægermesteren, at han saa et Glimt af Frantz's lysende Ansigt, da de passerede Vinduerne. Mona! sagde han og holdt Hesten an Saa' Du Kragholmeren?
I et pludseligt Glimt springer Udsigten frem: en blaa Bugt, rammet ind af rødbrune Skjærgaardsklipper med hvide Huse, med Pinier og Palmer og Agaver i hver Kløft; et Øjeblik staar det der i Solens Forgyldning, man lukker Øjnene op saa vidt, man kan, og stirrer og klapper i Hænderne som paa Theatret, naar Tæppet gaar op for en Feeridekoration, men før Indtrykket endnu har samlet sig, er Glimtet forbi, Lokomotivet piber, man farer ind i en Tunnel, Alting bliver nogle Minutter sort Nat, Saa et nyt Glimt, et nyt Billede, endnu mere feagtigt, endnu mere straalende og fuldt af Farver end det foregaaende.
"Hov hov bid mig ikke! Jeg siger jo ikke andet end som hvad jeg har læst om i Bladene. Man har jo da en Presse til det samme." "Jamen noget af den Slags har der aldrig staaet i Bladene. Der stod ..." "Ja mig er det sgu for saa vidt lige revnende, hvad der stod eller ikke stod. Jeg erindrer bare, at der var nogen Muggendom ved Historien." "Jamen det var der slet ikke.
Iblandt andre var der i Byen en Mand, som ellers skulde være en af de fornemste og mest oplyste, men som ved Svaghed var kommen saa vidt, at hans Hukommelse slog hannem mærkelig fejl.