United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og henne ved Portièren sagde han: Carl morer sig nok har du set ham? -Ja ... han er glad iaften. Ellen gik videre. En Gruppe af unge Damer havde slængt sig paa Patéen i Kabinettet. De laa dovent strakte og hvidskede, Vifterne gled i løftede Arme frem og tilbage som Sommerfugle over et Blomsterbed. Ellen fandt en Plads og slog sig ned imellem de unge.
Hvilket maaske ogsaa kunde være tilstrækkeligt ... Den lille Isidor var under alle disse Begivenheder bleven adopteret af Seemann og voksede op paa den stille og fredelige fynske Gaard. Da han blev Student og skulde læse videre i Hovedstaden, solgte Plejeforældrene Gaarden og fulgte med ham; saa uundværlig var han bleven dem.
Det var en Herre, der raabte fra en Droske over den halve Gade: Ses i Ugen, raabte han, til en bedre Frokost ... Han svingede med Hatten fra Drosken, der rullede videre. -Hvem er det? sagde Lange. -Den unge Adolf, sagde Berg Søn af Adolf med »Husholdningsbøgerne«... -Hm, sagde Lange i sin misfornøjede Tone: En støjende Herre. De gik videre.
Det tog hun altsammen ofte frem om Vinteraftner og ordnede det om igen og søgte at mindes, hvem der havde givet hende det og hvem det. Hun fandt det ud altsammen, og hun skrev Herrens Navn bag paa hver Kotillonsorden. Bai sad og drak sin Toddy ved Bordet. -Det gamle Skrab, sagde han. -Lad det ligge, Bai, sagde hun ... naar jeg nu har ordnet det. Og hun skrev videre paa sine Herrenavne.
De gik ogsaa Tur, men var allerede paa Hjemfarten. -De er sent ude, raabte Frøken Kaas. -Ja, svarte Ida. De blev staaende lidt og snakkede, Ida talte med saadan en lys Stemme: -Men jeg skal videre, sagde hun. Sidst! hun slog Frøken Boserup paa Skulderen og løb et lille Stykke. Frøken Boserup rystede Skuldren efter Slaget. -Hvor gammel er De, Brandt? raabte hun efter hende.
Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: Voila l'Eglise triomphante , sagde hun og skød Læberne frem; hun havde faaet den Vane efter Karl. -Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i Ridebukserne, mens de slentrede videre. Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. -Jeg vil skam se dem, sagde hun.
Ved mange Lejligheder saá det ud, som om det vilde være nødvendigt for os endogsaa at opgive de sikre Dyr, vi havde med os, men i hvert enkelt Tilfælde triumferede Taalmodigheden og Udholdenheden over Vanskelighederne, og vi var i Stand til at drage videre med dem. Ved Middagstid havde vi helt tabt Vejen af Syne.
Og vi saae den store Strøm med sin eiendommelige Færdsel glide forbi os, som man i lykkelige Tider lader Livet glide forbi, uden at haabe, at det skal føre En videre eller bringe En Noget. Den afgav ogsaa Stof for vore Samtaler.
-Eller hvad mener Du? spurgte han henimod Moderen. -Jeg, sagde Moderen, hvis Ord syntes uden nogen Sammenhæng med alt, hvad der var sagt: Jeg tror, man bør give Menneskene fri. -De ta'er sig fri, sagde Hans Excellence og gik videre.
Det blev mig klart, at med den Slags Folk kunde jeg ikke reise. "Havde jeg endda havt en Revolver med!" tænkte jeg ved mig selv. Gud ske Lov jeg ikke havde nogen! thi den var naturligvis det Første, de havde frataget mig. Jeg erklærede nu bestemt, at jeg vilde ikke reise videre, jeg vilde følge med Siegel til Athen; jeg begyndte ogsaa at ane, at han mulig kunde trænge til mig.
Dagens Ord