United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nætterne blev ikke videre mørke, og Varmen aftog kun saa meget, at Engen og Aaen hylledes i Taage, naar det blide Tusmørke faldt paa. Høet blev sat i Stak inde i Engene, og de unge Folk fra tre omliggende Landsbyer blev der om Natten. Hver Aften sent lød et Raab fra de Kourum Ungfolk: Gaa til Senge! Raabet gik fra Stak til Stak.

Hans Stemme var ligesom uden Farve og han aabnede næppe Læberne, naar han talte, som om det gjaldt at holde dem lukkede saa fast som muligt om de hvide Tænder og om mange Hemmeligheder. -Vel, Hr. Professor. Han stod et Nu paa Tærskelen til "Salen", mens Bertelsens Øjne med et Glimt flakkede hen over hans Ansigt. -Intet Nyt, sagde han, og han gled videre, ind ad Døren til Kvinderne.

Senere anbefalede Kaptajn Hull Drengen til sin Rheder, Hr. Weldon, der tog sig af ham og lovede at sørge for hans videre Uddannelse.

Jens Røgter stak sit Hoved ud fra Stalden. -Nu spiller hun selv, sagde han. General Bertrams Afskedskvad var omme, og Moderen lirede videre. -Hej hop, sagde hun, det er en Polka. -Tine, Tine, raabte hun, nu kan I danse.

-Jo véd du, hun handlede ret han havde forlovet sig med den rige Pige -Men naa ja, jeg tror ikke, hun har glemt ham. -Og han tog imod det uden videre lod hende gaa? -Min Ven, hvad skulde han gjøre? Han havde atten hundrede Kroner om Aaret, og Elisabeth havde brugt det tredobbelte til sine Kjoler. Han var meget bedrøvet, tror jeg ... Nu i Foraaret blev han gift

Saadan kørte vi videre og kom ganske ud af Strandingsstemning. Naa det var jo ogsaa kun en Sommerstranding, og alle Mand var frelst. Nede ved selve Strandingsstedet slap det op med Vragresterne, og Havstokken blev rén igen. Strømmen stod Nord i og førte alt bort den Vej.

Men før jeg kunde fortælle ham, hvad jeg mente om hans Dumhed og Uopdragenhed, havde han vendt sin Hest og humpede ned ad Vejen. Jeg saa hans svære, laadne Kappe forsvinde bag Brynet af Højen og red saa videre, medens jeg undrede mig over hans Opførsel. Fra Tid til anden stak jeg Haanden ind paa Brystet for at overbevise mig om, at jeg endnu sad inde med det værdifulde Dokument.

Og uden Modsigelse, tause, vendte de om, som drev Tine dem foran sig en Hjord uden Vilje. Paa Vejen kom ingen mer frem. Soldater, der vendte hjem fra Skanserne, gik mellem Vognene, bedovede, svaertede og blege. Officerer af Staben red ind paa Marken for dog at komme videre. Paa Skolens Trappe stod en Stabsofficer og en Large. Tine spurgte: -Hvor ligger tredje Regiment? -Tredje?

Mennesker og Vogne og Dyr asede frem ved deres Fod som et Tog af forvirrede Skygger. Stemmer og Klager og Raab blev til Mimren under Kanonernes Larm. Bolling gik ikke videre. Han blev ved at staa, mumlende, med den loftede Lygte, paa det overste Trin Hatten tog han af, som om den strammede hans Hoved. -Fa'er, kom. De gik og de stodte mod de Flygtende for blot at komme forbi.

Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke turde ride videre for Dyret....