United States or Qatar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den anden ved Navn Karen Toftum, et Kvindfolk paa 25 Aar, som for Løsagtighed og Tyveri tilforn havde været forvist Byen, gjorde nogle Ophævelser med Legemets Bevægelse og Skrigen, sagde, at hun vidste ikke, enten hun var besat, eller hende skadede noget, videre end hvad andre havde sagt for hende, og ihvorvel hun udi hendes Raseri i Thisted havde beskyldt adskillige godt Folk, saa sagde hun nu, at hun ikke beskyldte nogen for sin Svaghed.

»Jeg holder meest af Emmy«, svarede Gamle se det var reen og klar Besked, som jeg der fik! »Men hvorfor holder Du meest af Emmyspurgte jeg videre, thi det var jo egentlig dette, som jeg vilde have at vide.

Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af Sofies Snak, som led han ikke nok. -Og det har da forresten hele Degnens Hus, graed Sofie videre. -Indtil den sidste Dag, sluttede hun. -Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en Orm i Sjaelen. Han rejste sig og gik ud. Et Kvarter forlob han spurgte igen, om der var Bud fra Skolen. Men der var intet. Saa gik han.

De gik videre i Tavshed. Men da Otte Iversen talte igen, var hans Stemme varm og svag. Det var fordi han havde faaet sagt Navnet før. Jeg er oppe fra Jylland, fra en lille Herregaard ved Limfjorden. Han hostede uroligt og ventede, til Stemmen var sikker igen. Min Fader er død for mange Aar siden, min Moder har Gaarden. Han tøvede, betænkte sig tydeligt nok paa at fortsætte.

Og alligevel havde han ikke Mod til at gaa videre, skønt han inderlig godt vidste, at det var det rigtige, det eneste rigtige. Og havde han ikke ladet Elias gaa efter Hjælpen, Elias, der var gammel. Og havde han ikke siddet saa længe og maabet bag Stenen og ventet og ventet. Da havde han i det mindste frelst Knøsen og maaske ogsaa Elias.

Nikola tog i Kraft af sin fremragende Stilling Plads ved Siden af Ypperstepræsten. Jeg var i Nærheden af den vestlige Mur og omgivet af en Flok af de allermodbydeligste og nederdrægtigste Skurke, som man kunde tænke sig. Først lagde jeg ikke videre Mærke til dem, men da en Munk kom til og banede sig Vej hen til mig, blev min Mistanke vakt. Det varede ikke længe, før den blev bestyrket.

Kandidaten udbredte sig videre over Emnet: -Der var i hans Faders Liv ikke mindre end fem Syttentaller, som virkelig synes at have spillet en Rolle for ham. -Men, sluttede Kandidaten, man bør naturligvis vogte sig for den Slags Overtro. -Thi hvor vil den vel føre hen? sagde Kandidaten.

Thi det er klart af Historien, hvor færdig han var med at lade føre de formente besatte i hans Hus og Sengekammer, og kan enhver let gætte, hvad der videre maa være passeret, helst naar man derhos betragter det, som anlangende denne Post om hannem er bekjendt der paa Stedet, som han var Præst, og for Højeste-Ret øjensynligen blev bevist, at han almindeligen fodrede til sig i hans Studerekammer det unge Kvindekøn, som agtede at gaa til Alters, ja endog undertiden paa den samme Dag, og det ikkun en ad Gangen under Prætekst at lade sig overhøre.

"Jeg har jo ikke anden Slægt," sagde han lidt efter. "Deres Søstre." "Ja mine Søstre," han talte langsomt og biev ved, som om han talte hen i Luften: "Men derfor kan man godt føle sig alene." De gik atter nogle Skridt. "Det kan jeg forstaa," sagde hun. "Og saa er det, jeg har dem." William gik videre.

Om Aftenen, naar han var færdig med Lektierne, sad Herluf i Stuen nedenunder; Tanten læste Berlingskes Roman med den diskrete Strikkepind, mens Herluf slugte Jordans Bind med Haaret strittende til alle Sider. -Hvad er det, du læser? sagde Tanten, som vendte Berlingske. Herluf mumlede. -Gud véd, om det passer for din Alder, sagde Tanten. Herluf mumlede igen og slugte videre.