United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han forlangte heller ikke at være det. Lykke bundede i Tilfredshed, Tilfredshed var Stagnation. Hans Devise var: »#Naa videre!#« Der gaves ikke Lykke for den urolige, men #Momenter# af opstemt Sjælsbevidsthed, #Glimt# af den sublimeste Skønhed, af #Liv#, af #Liv# #dem# kunde man jo saa benævne #lykkelige#, om de endelig skulde have Etikette. Her ved Vesterhavet var der disse Glimt, dette Liv.
Har man tilmed haft det Held at være tilsøs med Skagboerne: ude omkring Grenen paa Snurrevaadstræk og langt henne i Vesterhavet paa Kutterfiskeri, da er man kommen Skagboerne saa nær, at der er etableret et Slags Venskab, som man føler Glæde ved. Der er aabnet En Adgang til Indsigt i Fiskernes Livsvilkaar og derigennem til Forstaaelse af deres Væsens sande Egenskaber, de store med de smaa.
I Frederikshavn har Kvasen købt sin Last af Kutterne, og disse har bragt den til Handelsstedet fra Fangstpladserne langt ude i Skagerrak og Vesterhavet, ud for Hirtshals og Hanstholm, ofte indtil ti Mil af Land.
Dèr sad de nu i Vognen hos os, kendte os ikke, præsenterede sig ikke, men snakkede muntert løs af fyldte Hjærter. De elskede denne Strand, jublede de, og det hele Aar gled hen for dem i Minder om Sommeren her og i Længsel efter næste Ferie, hvor de atter vilde til Vesterhavet. Ingen Steder i Danmark var som denne Strand. Og #tænk# saa, at der skulde komme en Stranding, mens de var her!
Og naaede han endelig Havet engang og havde Tiden for sig, gik han til Skipperbeværtningerne og faldt i Snak med en eller anden, der tog ham med tilsøs, ud hvor Horisonten er landløs, Luften bakteriefri og Hjemfølelsen reduceret til saa og saa mange Favne Plankedæk, der farer evigt frem eller neden om og hjem. Punktum. Ved Vesterhavet havde han levet længere end ved noget andet Hav.
Ude om Revet lister et Par Sejlere afsted, Vandet rører sig ikke, alene fra Vesterhavet høres, naar man lytter i Stilheden, en dæmpet Knurren. Paa Klitterne ser man mørke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres Mørkningstur ved Havet. De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.
Her er druknet Folk i Hundredtal baade Søfolk og Fiskere. En Kutterfisker, som hører til Redningsbaaden og lige er kommen hjem fra sit Efteraarsfiskeri i Vesterhavet, staar en Blæstdag paa Grenen med mig og siger: »Ja nu stunder de haarde Tider til. Vi gaar stærkt mod November, der kan hænde meget her paa Kysten, inden vi rækker Foraaret.«
Nu hører man intet til Skibet, før det staar menneskeforladt paa Fanø Strand om Morgenen den 1. December. Hvad der er hændt i Mellemtiden, maa man mest gisne sig til. Der kom haardt og stormfuldt Vejr af Vest, og Skibet har haft en besværlig Sejlads ned gennem Vesterhavet.