United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderen forklarede ham nu, at han skulde ned til de døde, der levede uden Nød og uden Sorger under Havet; han skulde blot springe ud i Søen, saa skulde Moderen følge efter. Det gjorde Drengen og druknede. Men Moderen selv gik op paa en Klippe, vendte Ryggen mod Havet og kastede sig ud .... Saaledes døde Aviaja og hele hans Familie.“
Ellen blev ved at følge Carl og Comtessen med Øinene: Hvem spurgte hun. Grevinden besvarede ikke Spørgsmaalet. Er hun ikke Ungarerinde? Ellen vendte Hovedet: Her er meget varmt ... Skal vi ikke gaa ind. Ja, hun er Ungarinde hun er meget smuk. Parret dansede dem lige forbi, Comtessens Slæb fløi hen over Gulvet og streifede Grevinde Rosenkrands' Kjole.
-Nu har de købt "Bakken", sagde Karl. -Har de? hun vendte sig halvt imod ham. Taarerne stod hende i Øjnene. -Ja. De begyndte at synge igen. -Vil de rive Hovedbygningen ned? spurgte Ida langsomt og ganske sagte. -Ja, sagde Karl. De andre blev ved at synge, men Karl sagde, og Ida hørte knapt Ordene: -Vi skulde haft den. Ida rørte sig ikke.
Men bli'er Du en Gang forliebt, min Pige, saa gi'er Du ham lige til Særken.... Olivia havde fulgt Ida op i Gæsteværelset og vendte tilbage til den stille Stue. Tavse sad Fritz og hun, hver i sin Stol, foran den hvide Ovn. -Du, sagde Olivia, gid Ida dog kunde blive lykkelig. Fritz sad lidt, saá efter Røgen fra sin Cigar og sagde: -Det bli'er hun vist ikke. -Men, hvorfor? spurgte hun.
Hun lod, som om hun ikke hørte ham. Skal jeg lade Kammerjomfruen flytte mine Sager over i Gæsteværelset; eller vil du sove der? spurgte hun og vendte sig for at gaa. Men da greb han hende med begge Hænder i Skuldrene, og hans Stemme lød hæs og stakaandet, som var han ved at kvæles.
Men ingen hilste Godaften ved Husenes lukkede Dore. Saa halsede Ajax og saa Hektor. De lob frem ad Vejen. De fulgte et Spor og lob atter tilbage ind over Marken mod den naermeste Gaard. De sprang tilbage op ad Tine og goede. Hun vendte om og fulgte dem; hun vidste ikke, at hun faldt i Knae som en Haltende to Gange, mens hun gik. I Gaardsrummet var der ingen; stille loftede hun Dorklinken.
Er der ellers ikke andre Smo ting! ... Og skal vi saa sove? Ja, Du kan sagtens! Bare Du lægger Dig, falder Du i Søvn! Du kan jo lade være med at tænke ! ... God nat ! De gamle Seemanns Soveværelse vendte imod Nord, saa Maanen saa de ikke noget til. Men der brændte hos dem en lille Natlampe.
Saa spændt var Musklerne i hans Arm, at de smertede. Et Øjeblik stod han saadan. Han saa kun Manden dernede utydeligt som gennem en Taage af Blod. Det svimlede for ham, og han følte, han maatte kaste. Men i det samme, han lukkede Øjnene for ikke at se det, der nu vilde ske, var det, som greb en Haand i Spydstagen og holdt den fast. Han vendte sig, men der var ingen.
Saa drejede han sig om paa Hælene og gik omtrent en tre Hundrede Fod foran os langs med Dalen. Derpaa vendte han sig om for at se, om vi var tæt bag ved ham, og gik hen imod noget, der saá ud som et Hul i Klippen, og forsvandt dèr. Vi fulgte ham og traf ham saa i en stor Hule, hvor han bøjede sig ned imod Sandet, som om han vilde byde os Velkommen.
Nede ved Strandbredden vendte han Ryggen til Havet og smed sig ned, saa lang han var. Da „den stærke Mand“ saa det, standsede han og satte Odden paa sin Harpun; og saa kastede han med al sin Kraft Harpunen lige ind imellem „Støvlemandens“ Skulderblade. Harpunen ramte, men faldt tilbage igen, sønderbrudt i mange Dele.
Dagens Ord