United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte, og de opløftede Røsten og sagde: "Jesus, Mester, forbarm dig over os!" Og da han så dem, sagde han til dem: "Går hen og fremstiller eder for Præsterne!" Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede. Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj Røst.
-Og Du skulde hvile Dig, sagde han straks efter: -Du er træt. Hendes Naade vendte sig og gik. Moderen var gaaet op. Hun tændte Lysene i Armstagerne og blev staaende foran de hvide Lys. -Jeg skulde klæde mig paa, sagde hun, og Armene faldt trætte ned langs hendes Sider. Lidt efter aabnede hun Døren til Gangen: -Arkadia, raabte hun: -Arkadia. Men Ingen svarede. Moderen smilte og aabnede Vinduet.
"Wrangel" var et Slags Fugleskraemsel, Folkene havde lavet oppe paa Tagryggen af nogle Stave med en Hat paa og et gammelt Taeppe; en Kost havde vaeret Gevaeret nu havde Blaesten revet det los og slaaet det ned. Soldaterne derude lo af fuld Hals ligesom Officererne til de igen vendte tilbage til deres Pladser og Whisten, der ogsaa var afbrudt, begyndte paany.
-Naa, her ligger han jo ret saa stadselig, sagde Bolling og sogte at le lidt: alle tre var de lige ved at bukke under for deres Sorgmodighed. -Ja, naar der nu bliver godt varmt, sagde Madammen, naar her nu bliver Varme. De vendte tilbage til Dagligstuen og satte sig igen, Tine nede paa Forhojningen paa Sybordets gamle Plads.
Men Ellingsen, der stod ved Døren, sagde, og der var megen Fugtighed om hans Læber: -Frøkenen glemmer sine Pakker. Ida tog dem og Ellingsen lukkede ogsaa Gadedøren op: -Farvel, sagde hun og gik. Gadedøren var af dem, der stille lukker sig af sig selv. Hr. Ellingsen vendte tilbage til Kabinettet. Han bevarede stadig et deltagende Udtryk i sit Ansigt.
For mit eget Vedkommende kunde jeg fremkomme med meget overraskende Oplysninger, saafremt jeg ikke følte mig forpligtet til at tie. Lad mig imidlertid komme til Sagen. Da Kejseren efter Fredslutningen i Tilsit 1807 vendte tilbage til Paris, tilbragte han sin meste Tid sammen med Kejserinden og Hoffet i Fontainebleau. Han stod den Gang paa Højden af sin Magt.
Og uden Modsigelse, tause, vendte de om, som drev Tine dem foran sig en Hjord uden Vilje. Paa Vejen kom ingen mer frem. Soldater, der vendte hjem fra Skanserne, gik mellem Vognene, bedovede, svaertede og blege. Officerer af Staben red ind paa Marken for dog at komme videre. Paa Skolens Trappe stod en Stabsofficer og en Large. Tine spurgte: -Hvor ligger tredje Regiment? -Tredje?
Lugten af den kogte og stegte Mad, der var liflig, indeholdt ligesom en Mindelse om den nys aabnede, dunstende Krop og om Tarmene mens de endnu gik. Hele Huset røg af Slagtning, Osen volmede ud af den lave Dør og rullede op ad Taget. Sneen smeltede i Tagskægget over Døren og frøs igen til blodbrune Istappe. Henad Aften vendte Magdalene tilbage til Begyndelsen og bagte Blodpandekager.
Hjemme paa Ludvigsbakke havde han altid villet have Kamret over det store Loft, for der gad Schrøder ikke løbe op og purre ham ud. Og saa laa han til over Middag og dampede paa Forvalterens Piber. Ida gik forbi Kaféen, da en Stemme raabte til hende. Det var Karl von Eichbaum, som kom frem bag Efeuen. -Morgen, raabte han. Ida vendte sig rask: -Godmorgen, sagde hun. -Jeg ta'er min Kaffe her.
Henne paa Taffeluhret slog Klokken fire. Den Syge lo stadig for sig selv, talte mumlende og gik nogle Gange frem og tilbage over Gulvet; standsede atter ved Skrivebordet bag Sønnen: "Har man ikke Ret til at hævne sig?" sagde han hæst: "Naa, gentag det." William vendte Bladet og læste: "Den, som ikke gør sig til Herre, bliver Slave, den, som ikke ødelægger, bliver ødelagt."
Dagens Ord