United States or Botswana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Naa aa, vi var vel nok slupne ud! smilede Kaninen, der endnu stod og trampede paa Brandstedet for at slukke de sidste Gløder. Jamen Hytten var da futtet a'! nikkede Baby Det kunde for Resten ha' været Sjov! ... Skal vi saa gaa? spurgte hun Vi maa skynde os. For vi skal være hjemme og ha' klædt os om til Middag!
"Ja vel," svarede han, "først Mad og Klæder og saa et Skjulested." Han gav mig Tegn til at følge sig, og vi forlod Bakken og nærmede os Landsbyen. Den var efter det ydre at dømme ikke meget velhavende.
Den Dag Lig-Johanne havde kastet sin Mand ind under Hestene og var flygtet bort gennem Døren til Møddingen, havde Svinepasseren, Rasmus Repsholt, netop lukket alle Smaagrisene, vel et halvt hundrede Stykker, ud.
Disse Anlæg ere vel smaae og ikke skikkede til egentlige agronomiske Forsøg; men de ville i mange Henseender tjene til at understøtte Underviisningen og vække Smag for Havedyrkning og Træekultur.
I Damekomitemødet paa Slottet forespurgte man Hendes Højhed Protektricen om Tilladelse til at anmode "det var maaske en Afveksling" Hr. Josef Kaim om at assistere ved Basaren. Hendes Højhed mente, at Hr. Kaim vel allerede havde et stort Publikum. Hr. Hofskuespiller Kaim lovede villigt at efterkomme Opfordringen. Hr. Hofskuespiller von Pøllnitz maatte tilstaa, at han #forstod# ikke Komiteen.
Men De sér saa daarlig ud sagde hun og strakte Haanden ud. Ellen tog Hænderne til sig, som havde hun faaet noget slimet mellem Fingrene: Tak, sagde hun og gyste let, jeg er meget vel. Og hun reiste sig, Etatsraadinden saa hende ind i Ansigtet: Foraaret er dog saa slem en Tid for Nervøsitet, sagde hun. Ellen oprørtes. Og pludselig gav Sindsbevægelsen hende Besindelsen tilbage.
Vi læste det sammen nede i det lille Lysthus, da der havde indfundet sig en af de Tanter, som »ikke var saa rigtig heldige«, og for hvis Selskab Minna gjerne vilde forskaane mig saa vel som sig selv. Brevet beroligede mig, da det syntes mig at være vel skikket til at gjøre Ende paa hele hint uklare Forhold.
Den Gang saá han vel ikke helt, at Digternes Sindsbevægelser var andre end hans egne, at denne Smerte havde andre Grunde men vagt og ubestemt gav al den sammenhobede overmodne Læsning dog Næring til en vis Sanselighed, der vel undertryktes af det graa Tungsind, som prægede hans Liv, og de daglige Sorger, den daglige angstfulde Spænding, i hvilken de Høgske Børn den Gang henlevede deres Tilværelse, men som dog levede saa at sige i Baggrunden af hans Følelsesliv, og der som alt andet fik en forkuet Vækst.
Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme. Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting: At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"
Jeg strækker Haanden frem for at sige Farvel. Jæ finder vel en Grøvt, hvor dæ' æ en Smule Læ. Du fryser ihjel engang. Hans Haand er at tage paa som vaadt Ler. Hja ... han trækker det langt ud. Ka'ske. Og saa en Gang til. Hja ... Saa drejer han sig om. Ham deroppe har jo Bruv for vos alle. Du er ikke bange. Det er dog ellers lidt mere ud i det uvisse end dine forskellige Farter.
Dagens Ord