United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvem er vel heller kort for Brystet en tidlig Morgen, før andre endnu har drukket Luften ind. Tilbage over Engen med højt løftede Skjørter og uden et mindste Hvil. Krykkestokken er lagt helt op under Armhulen for ikke at genere Gangen. "Halløj Mette" nu slap du ind paa Skovstien. Sjalet dækker igen, og Krykkestokken støtter de værkende Arme.
Fruen var fuld af Omhu mod ham, vildt fremmede Menneske, han maatte da endelig drikke og spise, det var ham saa vel undt altsammen.
Hun lod heller ikke til at tænke paa at gaa; der begyndte at blive lidt komisk ved denne Samtale om saa ophøiede Materier tvers over en Grøft, og byde mig selv til Gjæst ovre paa hendes lille Tilflugtssted, det gik dog vel heller ikke an. Ja, det blev endogsaa ganske umuligt, da den Mindste pludselig udbrød: Hvorfor kommer han dèr ikke herover, naar han dog endelig vil snakke med dig?
Jørgen . Hør Peer, hvordan er det med Jer? I er vist ikke rigtig vel? Peder . Det er jeg heller ikke, for jeg ærgrer mig sort over den Skriverdreng. Jørgen. Det skal I aldrig gjøre, Peer, det er Synd for Jert kjønne Ansigt. Peder. Men det første jeg træffer ham...! Jørgen. Ja vel, men gjør nu bare som jeg har raadet Jer.
Han rakte Glasset halvt frem mod Martens og holdt inde et Øjeblik: Og mine Damer og Herrer, sagde han saa, i Begyndelsen søgende om Ordene nu, mens jeg vandrede gennem Deres Hus jeg kan vel sige med noget af dens Glæde, der ser, begynder at se en Livsdrøm gjort til Virkelighed slog Tanken ned i mig: skal vi, mine Damer og Herrer, hilse dette Deres store og straalende Hjem, det sidste Værk og ligesom Kulminationen af hele den rige Foretagsomhedens Aand, der har sat sig Mærke paa Mærke i vort Samfund, der har omskabt vor By; der er trængt ind i vore Huse, ja, som har omdannet hele vort Liv ... skal vi hilse dette Hus, hvor Kunstens og Vaarens Genier med løftet Glas vendte han sig helt mod Salen, og hans Stemme havde, mens han samlede det hele Rum som i ét Blik og saa lod Øjnene hvile paa Balkonrandens legende Engle, noget af den halvdæmpede og hemmelighedsfulde Klang, der beruste Generalforsamlingerne udstrør deres nye Rigdomme, skal vi hilse det som et Billede paa selve vort rige, store Fremtidens København, det vort København, der brød Voldene ned for at bygge paa ny Jord: et Leve for Byen, der er rejst paa den Grund, hvor vi nu staar.
Men han kunde ikke stave og han var vel ogsaa for doven til at blive Digter. Tine, der ingenting forstod, sagde afledende: -Ja, doven var han til alting undtagen til at bringe Folk i Ulykke.... -Han bragte dem ikke i Ulykke, sagde Moderen: han elskede, og han hørte op med at elske naar det var forbi.... -Naar det var forbi? -Ja #Begæret#....
Da vi atter vare komne tilbage til Præstegaarden og sadde om Kaffebordet, sagde Præsten til mig: »Har De nu hørt vel efter min Prædiken, Nicolai?« »Jo jeg har.« »Hvad synes De saa om den?« »Godt«, svarede jeg, for Andet kunde jeg da ikke vel sige. »Saa lad mig ogsaa see, at De handler efter den, thi vi skulle ikke alene være Ordets Hørere, men ogsaa dets Gjørere.
Dette Tilfælde er imidlertid endnu ikke indtruffet her, og vil vel heller ikke let indtræffe, da Enhver, som vil optages som Elev, maa melde sig hos Forstanderen, som da gjør opmærksom paa denne Forudsætning.
Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg brød mig ikke det Mindste om Nøddebos Mærkværdigheder, men vilde langt heller blive hjemme og drikke The med Andrea Margrethe, men jeg havde nok mærket, at det gik ikke an at sige Præsten imod, og derfor fulgte jeg ham.
Din Søsters, den udvalgtes, Børn hilse dig. nnes Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed. Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel. Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Dagens Ord