United States or Mayotte ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi fandt jo det klæbrige Stof paa Deres Skrivebord, husker De nok. #De har væltet Deres Gummiflaske!#« »Ja i Formiddags, ja vel ... det er rigtig nok ... og hvad saa?« »Saa er der kommet lidt Gummi paa Skrivebordet og paa Deres Ærme. Føl selv paa Tøjet! De kan baade føle og mærke det endnu.« »Naa ja og hvad saa ?« »Hvad saa?
Hun tømte Bægret og fortsatte: -Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for Besætningen følger da med. -Et Par, Kate?.... -Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gøre det. naar vi har Hestene.... -Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum. Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne. Det blev Mandag Aften.
Den er saa at sige skrællet af Bjergsiden, som man har tilvenstre, naar man kjører op, og da den er saa smal, at to Vogne ikke uden Forsigtighed kunne passere hinanden, har man hele Tiden tæt tilhøire de gabende Afgrunde, der vel ere smukke og bevoxede med Skov, men hvis Bund Øiet ikke kan udspeide.
"Saa? nej, min kære," Professoren rettede sig og forsøgte at se William over Hovedet, "det ta'er De virkelig Fejl i jeg er godt og vel et halvt Hoved højere. Men, det forstaar sig, min unge Ven, har man Talent, saa er man stor nok, selv om man er lille." Professoren fik Taarer i Øjnene og faldt i Tanker. "Ja, saamæn er man saa," gentog han og skød atter til Brillerne.
Da Papa var død, giftede hun sig med en Officer og rejste til Indien og døde, og jeg saá hende aldrig mere og saadan gaar det til, at der ikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller som interesserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg er en Eventyrerske og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?
Og i dette Haab kunne de vel atter tildeels vinde deres tidligere Ro tilbage, skjøndt de ville begge altid have en vis Følelse af Tomhed og Savn, der endog til sine Tider, og fornemmelig naar Anledning gives, kan gaae over til bitter og voldsom Smerte.
Det banker ... det er formodentlig Skriveren. Adieu, ma chère! Au revoir! Abigael. Ambrosius . Abigael . Kom ind! Jeg veed nu ikke, om Frøkenen vil musicere, eller kanskee hellere sanke Planter, som igaar. Himlen er høi og klar, og Luften skikkelig varm for Mikkelsdags Aften at være. Abigael . Ingen af Delene, Monsieur Ambrosius. Ambrosius . Ingen af Delene! Er Frøkenen da ikke vel?
Hun syntes, hun havde altid siddet ørkesløs her i disse trykkende Stuer og stirret ud paa den træge Vester-Gade og hørt Svigerindens langsommelige Pløjen gennem »Napoleons Felttog«, som hun igen begyndte forfra for den Gamle. Ved hver Lyd fo'r Fru Berg sammen: Det var vel Herluf, der gjorde Ulykker igen.
-Ja hjemmetil kunde der vel nok skaffes et Kvindfolk Hun gav sig til at knappe sit Kjoleliv: -Ja saagu', min Pige, sagde hun, Lasarettet ka' kanske vaere sundere .... Hun talte i en helt anden Tone, og ogsaa hun saa ind i Lyset. -Man maa jo "redde sig", sagde hun. For de blir naergaaende. Tinka slog Sjalet om sig med en resolut Bevaegelse, som om hun vaergede sig. -Godnat, da, sagde hun.
Andrea Margrethe var den, som først afbrød Præsten. Hun havde jo overhovedet ikke megen Sympathi for de gode gamle Dage, og det var vel sagtens heller ikke første Gang, at hun hørte disse Fortællinger. Nu foreslog hun, at vi alle tilsammen skulde skrive et Rimbrev. »Ja det vil vel sige«, sagde Præsten, »at jeg skal skrive et Rimbrev, for I Andre pleie altid smukt at tie stille ved den Leilighed.«