United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men Katinka sov ikke. Hun var bange for Huus, der var paa Vejen i det Vejr. Det var saa mørkt og han var dog ny paa Egnen. Hvor det var mærkeligt at tænke sig, at det kun var tre Maaneder, siden Huus var kommet her....
Men den gamle Herredsfoged standsede hende og holdt begge hendes Hænder fast mellem sine strikkede Vanter. Det var et velsignet Vejr med den høje, klare Luft, sagde han: -Ja, det er en stolt Luft for os, der har det ringe med Hørelsen, sagde han. Men i det samme hørte Ida Trav bag sig, og hun maatte gaa fra ham: det var vist dem, men det lød, som var der tre Heste ...
Han ligger stadig i Krogen. De nikker henimod ham. Jeg er sikker paa, at han ikke ser dem. Om Natten ligger han oppe paa Loftet ved Skorstenen. Det er det eneste Sted, han vil være. Før han gaar op tager han alt sit Tøj med sig. Det har hængt til Tørring over Komfuret. Næste Dag er det det samme forrygende Vejr. Han bærer Vand og Brænde til Køkkenet.
-Godmorgen, Frøken Brandt, sagde hun og hilste med sin Pisk. Hvilket dejligt Vejr! -Ja, dejligt, sagde Ida, der pludselig stirrede hende op i hendes Ansigt. -Man mærker formelig Foraaret slaa op af Jorden, sagde Kate. Karl holdt lidt fra dem. Det saá ud, som hans Hest ikke var saa lige at styre. -Naa, allons ... Godmorgen. De red bort. -Hun var kommen langt ud, sagde Kate.
Saa lod man ham faderligt vide, at han vistnok vilde gøre bedst i at slaa ind paa en mindre balstyrig Gangart og at Hensynet til Almenvellet var vigtigere end hans private Nykker. Mellem Fabrikkens Arbejdere vakte Sagen ganske naturligt særlig Opsigt. Og en Dag mærkede Bøg, at de var komne under Vejr med, at Opfindelsen betød Indskrænkning af Arbejdsstyrken.
Det er henved en halv Snes Aar siden nu, men ingen i Strandfogedgaarden glemmer nogensinde den Juleaften, der kom Gæster fra Havet. Mærkeligere Jul har Folkene paa Torupstrand i Jammerbugten aldrig holdt. Hele Ugen ind under Højtiden havde givet utrygt Vejr, saa ingen Fisker kunde bruge Havet.
Alle blev til sidst enige om at give Fjældmanden Skylden for det daarlige Vejr, der havde raset der i længere Tid, thi det følger altid med dem. „Gud vil bringe dem til at angre,“ sagde de. Naar en Grønlænder bliver ked af Livet sammen med sine Kammerater, bliver han Qivitok: han forlader Menneskene og lever som Eneboer oppe mellem Fjældene.
"Fordi man undertiden har godt af at bekæmpe sit Hjertes Trang, Frue," sagde han og bukkede. Og i det samme lod han glimte et Sideblik hen paa Anna. Det forekom ham, at hun slog Øjnene ned. "Aarr" Fruen slog koket ud efter ham med Haanden "sikke noget, De staar og siger!" "Hr. Kontorchefen er galant," smiskede Kihler. "Galant mod Damerne! Bedaarende Vejr idag, ikke sandt, Hr., ganske storartet!
-Igen, sagde Ida, der var standset paa Spadserevejen. Eichbaum kom slentrende ud paa Kørevejen med begge Hænder i Lommen. -Sikket Vejr, sagde han og stod lidt og saa paa Vandet. -Vi skulde ta' i Skoven, Frøken Ida, sagde han saa og havde stadig Hænderne i Lommen. -Ja, det skulde man. De gik lidt ved Siden af hinanden, han stadig paa Kørevejen.
Endelig havde hun faaet Vejr til et Skrig. Et af Gespensterne havde bøjet sig ned over hende. Lurvadt! Men da hun intet Svar fik, dumpede hun atter om i Dynerne og faldt straks i Søvn ... Ingwersen kunde ikke svare. Hun hørte Lurvadts Spørgsmaal, og saa Gespensterne svæve bort, men ikke en Lyd formaaede hun at faa over sine Læber.
Dagens Ord