United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og nu de lavtboende og fortrykte, dem han vilde løfte, de saa ikke længere end til Øjeblikkets Nødtørft, de var nu gaaet ud af Hytterne fra Skagen til Vejle Fjord med deres Økser og Plejle, fordi han vilde lægge en Skat paa dem til Rigets Redning. Nej, der var ikke noget at stille op. Smaa Hoveder og haarde Halse overalt i Danmark, lukkede Hjærter og Lommer, Stivhed, Ildesindethed, Dumhed.
Ane Mette! tænkte Otte Iversen paa Lillebælt. Ane Mette, sagde han højt en Gang, da han red gennem Skovene ved Vejle. I to Dage sloges og skærmyslede han med Hesten op og ned ad det bakkede Land, gennem Skov og over Vadesteder, forbi Bondebyer, Landsbykirker, Bissekræmmere, Hytter og Ungkvæg. Nu regnede det, og nu skinnede Solen. Trækfugle susede i Flokke over de gule Skove.
Sandet, Vandet, Luften, Klitplantagen alt berømmede de superlativisk, og alle Mennesker paa deres Hotel var saa rare og hyggelige, hvert lille Aftensold blev dem en Tildragelse, den billigste Vittighed honoreredes taknemmeligt, de modtog primitivt, deres kritiske Sans havde de magasineret i København eller Vejle, hvor de nu var fra. Det var som at tale med Skolebørn paa Skovtur.
Dagens Ord