United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fede Snegle maver sig frem over Dyndet trækkende efter sig brede Strimer af Slim. Her finder jeg hende igen. Jeg kommer forbi for at se, om der skulde være en Due nede for at drikke. Hun ligger paa Knæ paa en Sten og øser Vandet op i sin hule Haand for at vaske sit Ansigt rent. Haaret sætter hun en Smule op efter Billedet i Vandspejlet.
Inde i Sivene skræpper en gammel And, og nogle halvstore Ællinger piler over en Glime. Saa faar de Øje paa mig og dukker. Højt over Skoven trækker et Par Ænder bort, som lettede for langt ude. Længere og længere borte jager Hunden. En Blishøne, som dukkede før lige for Snuden af ham, kommer frem over Vandspejlet. Forsigtigt ser den sig omkring og begynder at ro ind mellem Sivene.
Dagens Ord