United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og det hændte, at Hendes Højhed pludselig overrasket blev vaer, at Markerne grønnedes, og Engene langs Floden, og at Buskene ved Vejen stod med store Knopper. -Men at det er Foraar? sagde hun. -Vi har idag kun fjorten Dage til Hans Højhed Hertugens høje Fødselsdag, sagde Frøken von Hartenstein. -Ja, det er jo sandt, sagde Hendes Højhed. Hun blev ved at se ud over de grønne Marker.
Vi vil tage Repressalier ... Vor Regering vil handle.... Han blev ved, talende hojere og hojere, udstodende sine Trusler mod alle Ostersoens Byer, mod hvert Handelsskib, mod alt hvad der kunde vaere Prise maalende Gulvet, mens Kanonerne ligesom svarede med deres dumpe Dron. -Og Europa vil ikke se derpaa. Maalet er fuldt. Det er Draaben det er Draaben Europa vil rejse sig vaer vis derpaa....
-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit Lommetørklæde. Hestene foer, og Pigerne dansede. -Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen. Det var en eneste Støj. -Stella, Stella, lød det pludseligt fra Vinduet. -Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv. Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.
Martens. Berg blev nu først Martens vaer, henne ved Døren, i Mørket. Bygmestren sad trykket ind mod Karmen, helt ude paa Kanten af en Stol og førte uafladelig Hænderne frem og tilbage, den ene over den anden med en egen ængstelig Underdanighed over sig, som var han en Haandværkssvend, der ventede paa Raadhuset for at faa skrevet i Vandrebogen. -Ja, sagde Hr. Rowan, vil De saa føre ham herop.
Den fremmede Durchlaucht lavede en lang Snirkelgang efter sig i den muldede Jord med sin Stok. Tilsidst gik de tavse lidt fra hinanden. Den fremmede Durchlaucht saa fra Siden hen paa Prinsesse Maria Carolina. Hun tog sig ikke ud i Profil. Pludselig blev de Komtesse von Hartenstein vaer ved Omdrejningen af en Allé.
Der, der, skreg den Gale, hidset af Lyden af Klokkerne. Laes, horer du laes ... lad os alle bede. Tine knaelede ned. Bogstaverne voksede sig store paa Bladene foran hendes Ojne, og hun laeste og laeste og vidste ikke, hvad hun laeste: "Herre vaer os naadig, vi have biet efter dig, vaer aarle vor Arm, vor Frelse i Nodens Tid". -Ja, ja, raabte den Syge med opspilede Ojne: bed, lad os bede.
Prinsesse Maria Carolina gik hen til et af Spejlene: hun havde aldrig før lagt Mærke til, at dets Flade var sammensat af tre Glas. Hun saa' længe paa dette Spejl; det hertugelige Vaaben sad i alle Hjørner; det var en gammel Brudegave fra Residentsens Embedsmænd til en af hendes Slægt; hun blev Billedet vaer derinde: Man kunde se gennem Dørene ned ad Salene.
Theodor Franz havde knappet sin Pels og givet Opbruds-Signal til sin Ledsager, en langhalset Pianist af et særdeles »polsk« Ydre, som Berg først nu blev vaer i en Krog. Berg spurgte beroligende om Tidspunkt og Repertoire, da Martens rev Døren op og sagde helt forpustet af Alteration: At »Hein« ventede dernede. Og Adolf og Berg sagde paa én Gang: -Hvad?
Han var næsten som død, sølle Klør ... Men knapt havde vi ham i Sikkerhed, før vi blev vaer, at Vandet steg i Baaden, og paa en Hast sad vi i Vand til over Tofterne. Der maatte være noget galt med Ventilerne i Bunden.
Dagens Ord