United States or Portugal ? Vote for the TOP Country of the Week !


De første Aar var alt gaaet godt, men siden var Forskelligheden vel instinktmæssig blevet følt, Carl Urne og hans Kammerater vare skiltes, og hos hendes unge Stedsøn havde Længsler og Savn, vaagnende Begær og gammel Tørst efter Ømhed, samlet sig i et ensomt Sind som et Taagehav af vagt Drømmeri. Deri havde Carl Urne levet sin første Ungdom.

Denne vilde Kørsel og den vaagnende Jagtiver faar Svedperlerne til at hagle ned over Ansigtet paa mig, trods Kulde og Blæst, og Hue og Vanter stikkes ind under Slædens Surreremme. Vi kunde nu se hele Flokken; der var tretten, to store Bukke førte an. Manasse, som mente, at vi ikke i det vanskelige Terræn vilde kunne forfølge Renerne med vore Hunde, stoppede sit Spand og bandt Forbenene op.

Stella havde jo dog sagt ham, det var syndigt. Ja men hvorfor var det syndigt? Stella vendte sig til Pastoren, han smilede; man mærkede allerede den vaagnende Kritik, sagde han. Saa vendte han sig til William. Syndigt var det just ikke, men det var en Forvildelse, og man maatte vogte sig for Forvildelser.

Og omkring Fontænen i Borggaarden gik Paafuglene og slog Hjul og skreg deres ildelydende Skrig ... Hold Kæft! sagde en morgengnaven Karl, da han gik forbi, og sparkede arrigt en Sten midt ind imellem dem ... Paa sit ensomme Leje i det store Soveværelse mod Haven laa Hofjægermester Palle og sov. Solskæret paa Ruderne havde ikke formaaet at vække ham og ejheller Støjen fra den vaagnende Gaard.

Og med Opbydelse af deres sidste Kræfter, i et sidste Glimt af vaagnende Haab tog seks Mand fat i hver sin Aare og roede til, med lukkede Øjne, i et Overmaal af Styrkeudfoldelse en halv Time til Ende. Baade yderste og mellemste Revle passeredes uden Uheld, og Styrmanden kommanderede »Stop« et Øjeblik for at orientere sig gennem Mørket, Vinden kom ligesom fra en anden Kant nu og øgedes.

Eller ialfald tage fri blot lidt endnu for det, som ... hun vidste nok. Hun vilde gemme sig bort, og hun svøbte atter Tæpperne om sig. Men alle Tankerne kom pludselig, vaagnende paa en Gang. Og hun følte med et en tør Smerte. Saa var det da sket.