United States or South Georgia and the South Sandwich Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Idet hun bøjede sig ned over Kilden og vilde trykke den noget gjenstridige Krukke ned i Vandet, gled hendes ene Sko med sin unomadiske Hæl paa den vaade Sten, og hun vilde have faaet et koldt og dybt Fodbad, hvis jeg ikke havde grebet hende om Livet og holdt hende fast.
Hør efter, naar du lægger dig, saa skal du se, hvor dens Plasken lukker Øjnene paa dig.“ Et halvt hundrede Skridt fra Teltet faldt den skummende ud i Fjorden. Langs Elvkanten opefter gik Børnene Dagen igennem og stangede Laks med en Slags lange Hager; det var morsomt at se de smaa, barbenede Drenge springe rundt om paa de vaade Sten midt i Fossesprøjtet med en Mands Sikkerhed.
Mathilde havde én Fornøjelse: at løbe hen til Skovkilden bag Maries Ryg og sætte sig i det vaade Bassin og lade sig gennembløde, den fine Kjole og Mamelukkerne, saa hun blev gennemvaad lige ind til Popoen.... Der sad hun saa, med sammenknebne Læber, og strittede, til Pigen kom og rev hende væk.... Hjemme betog siden Generalinden hende den Slags abnorme Lyster....
Det havde altsaa givet vaade Dravatter under Landsætningen. Vi spurgte efter Kaptajnen fra Barken. En af de tre, en yngre Mand med modvilligt Fysiognomi, drejede sig halvt mod os og sagde trægt paa svensk, at Kaptajnen det var ham. Stadig liggende og med underligt afbleget Tonefald gav han derefter i korte Sætninger fornøden Besked om Skibet og Forliset.
Han er vild af Glæde, springer op og slikker mig i Ansigtet. Jeg maa klappe og klappe, saa mine Hænder er vaade af hans Slikken. Saa har Ane lukket dig ud. Han slaar et Slag ind mellem Granerne og kommer tilbage igen. En tryg Glæde ved at vide dig hos mig griber mig. Du forstaar vist ikke, at du skal klappes igen, men du slikker mig og dine Øjne lyser. Ingen af os vil hjem. Vi maa Skoven igennem.
Og nu laa han i Sengen med vaade Klude om Benene og klynkede og jamrede og græd og raabte engang imellem, at han var slaaet ihjel. Karen havde været nede at se til ham og trøstet ham. Og hendes smaa Hænder knyttede sig i Vrede, hver Gang hun saa hen paa sin Stiffader. Men sige noget turde hun ikke. Og sige noget turde ej heller Baronessen trods sin ranke Ryg og sit rolige Ansigt.
Uden at sé tilhøire eller venstre løb hun langs Husene lige til Etatsraadindens Port. Hun ringede. Tjeneren lukkede op. Han saa paa hende, Vandet drev af hendes Klæder. -Hvem vil De tale med, sagde han. Hun tog det vaade Slør bort fra sit Ansigt: Det er Grevinde Urne, sagde hun. Er Etatsraadinden hjemme. Og hun gik ham hastigt forbi ind i Gangen.
Mod Vinduet skraber en Vedbendranke, de fine Fibre glider over det vaade Glas og kan ikke suge sig fast. Over Loftet flakker Skyggerne. En stor Edderkop kommer ind i Ildskæret fra Kakkelovnslugen, ser sig forvildet om og piler bort, som om den havde brændt sig. Skilderiernes Glas lyser. Min Hund halser i Drømme. Gæsp efter Gæsp den kan ikke naa Vildtet, som er foran og vaagner op med et Glam.
Alt var stille og øde. Katinka blev siddende foran de tavse og skumrende Marker. Her skulde hun nu leve. Ida-Yngst havde jo skrevet det i alle sine Breve den sidste Maaned. Men Fru Abel turde ikke haabe. Hendes Ida-Yngst var saa sangvinsk. Nu satte hun sig med Brevet i Haanden ved Siden af Komfuret paa den vaade Karklud og skraalte.
-Mo'r, si' til Ida, hun ta'er sine egne Støvler altid render hun i mine Knap til Stationen.... -Pyh, siger Ida, som er færdig med Pandegriflen. -Og #mine# Handsker maa jeg være fri ... Louise snapper et Par Handsker ud af Hænderne paa Ida. Og der smækkes igen med et Par Døre. -Hva' var der dog, Børn? siger Fru Abel. Hun kommer ind med vaade Hænder fra Køkkenet. Hun har skrællet Kartofler.