United States or Åland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var ikke ung, det var ikke om Kærlighed, han fortalte men om en vis sindssyg Slagtning, han havde været med til en Gang, hvor de traadte Tarmene ud af Folk med Støvlehælene og kvalte dem i deres eget Møg. Denne Beretning gjorde Luften i Stuen ligesom mere raa og frisk at aande.
Mod Nord, omtrent en Fjerdingvej borte, viste sig en lille Flods Munding; dens Bredder var bevoksede med en Art Mangrover, og paa Højdedraget strakte sig, saa langt man kunde se, en tæt Skov. Havde Fætter Benedict været Botaniker, vilde han være blevet henrykt over den Rigdom af forskellige Træ-Arter, som denne Skov rummede.
»Idag har De ogsaa været flittig«, sagde Emmy, »De har jo næsten uafbrudt været sysselsat dermed.« »Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. Og som Belønning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.« »Ja det vil jeg gjerne«, svarede Emmy, idet hun reiste sig: »De gaaer vel med, Nicolai?«
Naar det bliver mørkt, og jeg er alene her oppe, spekulerer jeg ofte paa, hvorledes det vilde have været, hvis jeg havde haft nogle men jeg tror, at jeg er af den Slags Katte, som ikke vilde have kommet videre godt ud af det med dem saa det er maaske bedst saaledes, hvis jeg bare havde for Eksempel en smuk Tante til at holde af mig, det kunde have været rart.
Under alt dette havde Kaptainen forgæves forsøgt paa at slaa en Handel af med ham om Ræveskindet og Sortsideskindet; han havde talt og gestikuleret, men „Støvlemanden“ havde været saa optaget af alt det besynderlige, at han hverken havde hørt eller set noget. Til sidst tabte Kaptainen Taalmodigheden og kommanderede sine Matroser ned.
Og vor Styrer, Sebat, der havde været paa Udkig, bragte Melding om, at vi inden Aften maatte være tilbage i Kangeq, hvis ikke Tilbagevejen skulde afskæres os. Men først skulde en Eskimoruin, der fandtes lige ved vor Lejrplads, undersøges. Fortælleren, der var den sagkyndige, opgav, at den skulde have været en Sagnhelts, Kagnagssuaq's, Hus.
"Evangeline, hvad har De bestilt?" spurgte hun, da jeg kom ind i hendes Værelse, hvor hendes Pige var ved at sætte hendes Slør fast foran Spejlet, medens hun rystede ved det Lady Ver er undertiden gnaven imod hende, meget værre end jeg er imod Véronique. "Evangeline, De ser uartigere ud end nogensinde, bekend straks." "Jeg har været saa god som Guld," sagde jeg.
Aa, hans kære Ansigt talte, der behøvedes ingen Ord! Man kunde se, at Hertugen havde været haardhjertet. "Naa?" sagde Lady Merrenden. Robert kom lige over til mig og tog mit Ansigt i begge sine Hænder.
Det kom saa pludselig paa ham, at det næsten havde taget Vejret fra ham, for han havde været glad som faa og hørt til en varmblodig og hedhovedet Slægt. Han huskede endnu, hvorledes han havde overvejet, om han ikke hellere burde dø, og han smilte nu, det randt ham i Hu. Men han havde valgt at leve. Og saa kom Manddommen.
Saa sagde Carl: Jeg vidste godt, han elskede Dem. Hun svarede ikke. Han satte sig hen ved Lampen, bøiet og ubevægelig; stjaalent saa hun paa ham. Og da det havde været saadan længe, reiste han sig og sagde sagte, uden at sé paa hende: Godnat. Du ved, jeg skal imorgen tidlig til Ringsted til Jagt. Og gik. Hun fór hen til Portièren og lyttede efter hans Skridt. Hun vilde have kaldt ham tilbage.
Dagens Ord