United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da hun hørte dette, udstødte hun et lille Skrig, og et Øjeblik syntes hun at have mistet Bevidstheden igen. Jeg ventede imidlertid ikke, men gik straks hen til det Sted, hvor hendes Fader laa, og bar Liget over i en mørk Krog paa den anden Side af Gaden. Saa vendte jeg tilbage til den unge Pige, tog hende paa Skulderen og styrtede ned ad Gaden i samme Retning, jeg var kommet.
Vennerne vare livlige og elskværdige Mennesker, Journalister og Digtere, begeistrede for den nationale og borgerlige Frihed, som de ikke tvivlede paa, at "det unge Italien" snart vilde tilkæmpe sig. Det varede længere end de tænkte; men et Forsøg blev gjort i Genua i 1848.
Studenterne var elskværdige og ridderlige Værter, og de unge, for en stor Del ganske unge Damer morede sig fortræffelig. I de lumre Sommeraftener samledes af og til større eller mindre Kredse under Linden i Gaarden, og de røde Mure gjenlød af Sang og Bifaldsklap. Mai feiredes Lindens Fødselsdag med et saakaldet Lindegilde.
Der var Ruderne oplyste til Gilde, Stokholms Stad gav et Gæstebud til Kong Christierns Ære. Da Spisningen var endt i Salen, strømmede de unge ind, de havde længe ventet i Trængsel uden for Dørene. Nu skulde der danses. Saa spillede Musiken. Axel var den første paa Gulvet. Han svang sig hensynsløst en Times Tid, hengav sig alene til Dansens Strabadser uden at tænke paa, hvem han delte dem med.
Endnu i Romaner fra Firserne findes der overgivne unge Damer af den fornemme Verden, som én Karnevalsnat gaar paa Eventyr i Operaen, og hvis røde Skuldersløjfer medfører saa mærkværdige Kombinationer, at de kan fylde hele to tykke Bind.
Endskønt jeg var Brigadechef, da vore Krige var endte, og stod for Tur til at blive Divisionsgeneral, er det dog altid til mine unge Dage, jeg vender tilbage, naar jeg mindes mit Soldaterlivs Glæder og Farer.
Vi forfulgte Sagen til sidste Instans; og nu gik vi til Judithe, Jordemoderen, som skulde afgøre vor Aftens Skæbne. Ogsaa hun var blandt de dansende. „Vi skulde spørge dig fra Malakias, om “ „Naa, er det nu endelig galt fat der! Det skal da ogsaa altid “ Hendes sidste Sætning kvaltes i de unge Pigers Latter. „Nej, nej, vi skulde bare spørge, om det gik an at danse derhenne i Aften?“
-De maa tage Dem sammen, lille Frue, sagde den unge Doktor, De maa mande Dem op. -Ja, Doktor. -Og gaa. De maa ha'e Bevægelse. Det er Kræfterne, som er rent borte. -Ja, Doktor, jeg skal nok gaa. -Og ellers ikke no'et nyt? Doktoren rejste sig. Har De haft Brev fra Frøken Agnes? -Ja forleden. -De taler om at Andersen søger bort.... -Jeg hørte det, siger Katinka. Alle rejser herfra....
Fridrichs Meddelelse meget overflødig. Hotelejeren holdt inde og bed sig i Læben. I sit stille Sind kaldte han det unge Menneske for en generende Idiot. Han hængte den høje Hat imellem sine Knæ, og mens han ivrigt studerede Navnet i dens Puld, sagde han, idet han ligesom med et Smask satte Punktum for Samtalen: "Og Folk rejser jo i Reglen heller ikke for at dø."
-Dja, sagde Manden Dja var hans Kælenavn for Lydia og de drak, seende hinanden dybt ind i Øjnene. I det samme havde Moderen bøjet sig frem, som om hun vilde drikke med nogen. Men hastigt satte hun atter Glasset ned og vendte Hovedet bort. Den unge Hvide havde ikke smagt Vinen. Tavs stirrede han paa sit Glas, hvis Vaabenskjold syntes blodsprængt paa Vinens Baggrund.