United States or Russia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Dertil vidste hun ingen Rede længe, omsider sagde hun, at hun havde tøjret den uden for Byen ved en Vejrmølle. Manden blev tilspurgt, om det sig saa forholdte. Nej, sagde han; men det haver ikke den Kraft som i mine unge Dage.

Hvad skal jeg arme Menneske gøre? Nu venter de Bogen, hele min MenighedManden var grædefærdig. »Kunde ... kunde De ikke, Carr, jeg mener ... tage Mimi i Guds Navn ... De #er# jo talentfuld ... tage hende og lade os hjælpes ad ...« Den unge Kapellan saa vist paa sin Sognepræst. »Og De synes, #det# er en Gejstlig værdigt, Pastor Dundas

Hun fortalte den. Den fremmede Durchlaucht lo og fortalte om sin Guvernør. Nu var han Professor i "Oldpersisk". De lo begge længe af Ordet "Oldpersisk". -Og saa var han skævmundet, sagde Hans Durchlaucht. De unge Højheder blev ved at le, mens de gik hen mod Komtesse von Hartenstein.

Man kan af og til paa en af de aabne, med alenhøjt Græs bevoxede Pletter træffe et Selskab, der holder Skovtour paa nordisk Vis med Madkurv og selve Jorden til Bord, eller inde i Skovtykningen, paa Skrænten ved en lille Bæk, nogle Grupper unge Folk, der giver Fuglesangen Akkompagnement.

De tav igen, til pludselig en af Ladyens Søstre gav sig til at le og sagde: Lille Børn, det vilde ikke være saa galt at blive elsket af den unge Mand. Og de lo alle højt, Moderen højest, og de løb alle ud i Haven og de kastede sig paa Græsset, saa Krinolinerne stod op om dem. Aftenen var den lystigste Tid.

De var unge men kendte med at se Lig fra Stranden, saa de følte sig ikke ilde tilmode her mellem alle de døde. »Skal vi saa synge en Julesalmesagde Konen og saa' hen paa de unge. »Hvilkenspurgte Strandfogden forlegen. En af Pigerne sagde med Øjnene mod Gulvet: »Glade JulSaa sang Torupfolkene »Glade Jul« over de forulykkede Normænd.

Han var ophidset og sogte Majoren, men han maatte vente og vandrede op og ned mellem de Unge, mens alle lyttede efter Stemmerne derinde og i Gaarden Soldaterne gjorde deres Dont uden at se og uden at taenke. Og midt under Forvirringen og Larmen spiste de og drak de, i Hold, mens Sofie bar Mad ind og Mad ud.

Under en Turnforenings uskyldige Maske har de lavet et stort Generalagentur for Paris's fredelige Annektering gjennem Masseanbringelse af unge Tydskere, som "Vaterlandet" ikke selv kan brødføde. Bedriften gaar strygende. Disse nye Emigranter har ikke blot oversvømmet Handels- og Bankhuse, man finder dem allevegne, selv hvor man mindst skulde vente det, i Ministerier og Bladkontorer endogsaa.

Vi lod os intet byde forgæves, og da vi ud mod Midnat forlod vore nye bekendte, var alle Formaliteter forlængst overflødige. Ganske tidligt næste Morgen fik vi Melding om, at Stedets unge Kateket, Jørgen Brønlund, forøvrigt samme Mand, som senere fulgte Ekspeditionen skulde holde Morgentjeneste i Baletikka's Hus Klk. 8.

Alle var de i Kisteklæderne. Forvalteren havde nystrøget Krave paa og højrødt Slips. Mejeristens var derimod græsgrønt. Længe leve vort naadige Herskab, Baronen og hans unge Brud! brølede Forvalteren. Hurra a! skreg Hoben og svingede paa ny med Hattene, Huerne og Tørklæderne. I Fryd og Velstand svæve! peb Mejeristen. Hurra a! Tak, Folk, Tak! nikkede Baronen og lettede paa Hatten.