United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han forskrev et Dusin Silkenatskjorter fra Paris og lod brodere et meget pragtfuldt Monogram paa sine Underbenklæder; indrettede sig et Marmortoiletbord med en Uendelighed af Krystalæsker med kronet Navnetræk paa Laaget, anvendte en overdreven Omhu paa sit Toilette og gik ungdommelig klædt med lyse Jakker til blaa Benklæder.
-De har forøget Deres Hof, sagde Hr. von Dannenberg og lænede sig lidt over mod Grevindens Vifte ... en ungdommelig Tilbeder. Ellen forstod ikke. Kender "Grevinden" nu ikke "Cherubin"? -A a jo ... Ellen gjorde Puderne tilrette paa Chaiselonguen ... Det er min Søn.
Frøken Stine trykkede sin Mandfolkemund saa haardt mod Moderens Kind, saa det gjorde næsten ondt. Og genert, mens hun mumlede noget, der halvt var en Lykønskning og halvt en Undskyldning, stak hun Eau de Cologneflasken ned i Moderens Lomme. -Ach Gott, sagde hun, og hun vidste vel knap nok, hvad hun selv sagde, was ist wohl's Leben. Frøken Helene var lutter ungdommelig Urolighed.
Skjult mellem Buskene iagttog jeg, at der var to Heste for Ekvipagen, at en ungdommelig Kusk stod ved Hovederne af dem, og at Vognens ene Hjul laa paa Vejen ved Siden af ham. Saa blev Vinduet slaaet ned, og et kønt lille Ansigt under en Kappe tittede ud. "Hvad skal vi dog stille op?" udbrød Damen; "Sir Charles maa være faret vild, og jeg maa tilbringe Natten her paa Landevejen."
Gamle var mere human i sin Dom: han sagde, at der var meget Godt i Bogen, men man kunde jo nok mærke, at Forfatteren var vel ungdommelig. Dog herpaa kunde der ogsaa raades Bod: jeg kunde jo lade trykke paa Titelbladet, hvor gammel jeg er, saa vidste Folk, at de maatte ikke stille store Fordringer, og kjøbte de saa Bogen, maatte de selv tage Skade for Hjemgjæld.
Men et Par Skridt fra os havde vi jo en ganske vist meget ungdommelig Iagttager, og Vinduerne vare ikke saa langt borte. Tak! nu falder jeg saamænd ikke mer, sagde hun og sprang op paa Stien. Det er sandt, Vandet! Jeg tog den fyldte Krukke op af Kilden og bar den efter hende. Da vi efter The hørte Værtens Stemme nedenunder, gik vi ud for at forespørge om Sprængningen.
De var kommet til Glidebanen, hvor Drengen dumpede før, og pludselig det var maaske af Glæde, fordi Karl havde kaldt gav Ida sig til at glide. Hun satte Benene lidt for ungdommelig skrævende, mens hun lo: -Du vilde s'gu ikke blive graciøs paa Skøjter, sagde Karl, og Ida smilte igen. Saa skiltes de paa Hjørnet.
-Det er, naar det nærmer sig Jul man har saa rædsom travlt ... Aa, De tillader vel, Hr. Huus ... at jeg kommer forbi. Frøken Abel kom ind i Sofaen: Dejligt at sidde, sagde hun. Men hun sad ikke længe. Der var altfor meget, hun maatte beundre. Frøken Ida Abel var saa ungdommelig henrykt. -Gud, det lille Tæppe.... Frøken Abel maatte ud at føle paa det lille Tæppe. -Aa, Hr.
Heller ikke Stella havde maaske, da hun blev Fru Høg, ret vidst, hvad hun gjorde maaske var der nok et og andet, hun savnede, nogen Glød, nogen stærk Hengivelse, muligvis ogsaa nogen Styrke. Men hun var meget ung og meget ungdommelig, kendte lidet til Verden og endnu mindre til Kærligheden.
Det var derfor ikke uden Betænkelighed, at Overbestyrelsen tillod Afholdelsen af Baller, og det vedtoges, at et saadant kun maatte holdes hvert andet Aar; men smukke og fornøielige Fester blev det. Der var ingen straalende Dametoiletter og ingen skummende Champagne, men der var en ungdommelig Livlighed og en umiddelbar Glæde, der ikke altid findes paa elegante Privatballer.