United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun fattede i sit Hjerte det Haab, at det var Tanken om dette Sølvbryllupspuds, der havde fremkaldt hans dulgte Munterhed, og at han nu for stedse var helbredet ... Men da Frantz Uldahl tre Uger efter havde overvundet Følgerne af sin Bryllupsrejse, optog han paa ny sine Rideture og genvandt lidt efter lidt sin fordums Fylde ...

Degnekonen viste sit forskræmte Ansigt i Døren til Soveværelset: Hvis Fruen saa vilde komme ...? Nu er han bleven rolig. Fru Uldahl rejste sig og fulgte. Ogsaa i Soveværelset var alt pillent og propert. Og Solen skinnede varmt frem mellem de hvide, blondebesatte Gardiner. I den nærmeste af Ægtesengene sad Jens Oluf halvt oprejst, støttet af mange Puder.

Jomfru Ingwersen var firsindstyve Aar og havde tjent Familien Uldahl, siden hun var otte. Hun havde oplevet hele Verdenshistorien, sagde hun; var begyndt som Gaasepige hos Etatsraadens Fader paa Egesborg og var endt som Kammerjomfru hos Etatsraadinden. Og sad nu som Stiftsdame paa Havslunde.

Da hun kom udenfor paa Vejen, sagde hun til sig selv: Den kære Rositta, Gudbevares, hun kan saamænd være meget sød, men hun er og bliver dog et lille ...! Fredagen mellem Jul og Nytaar var der altsaa Familiemiddag paa Havslunde ... Selskabet sad om Bordet i den store Spisesal. Nils Uldahl slog paa sit Glas og rejste sig.

De arbejdede og slæbte, og deres Legemer krummede sig i ond Iver, medens de stablede en svinglende og vaklende Pyramide af Bjælker op over ham, højere og højere, helt op under Taarnstuens hvælvede Loft ... Tag os ind til Dig, Nils Uldahl? Nej! sagde han. Saa lo de paa ny vildt og truende: Han duer ikke mere! sagde de Lad ham !

Ja, nikkede han man skal fodre sine Karusser og gøre sin Whisky stærkere, lille Reseda ... og saa lade Vorherre husere med Resten ...! Saaledes talede i den skønne Midsommernat Hr. candidatus juris Isidor Severin Seemann, Herredsfuldmægtig for Havslunde og Søby Herreder ... Paa Havslundegaard. Ejheller den lille Sofie Uldahl kunde sove.

Nils Uldahl standsede sin Gang, da han hørte Forvalterens onde Fnisen. Saa gjorde han sindig omkring og gik tilbage. Hans Ansigt var blegt, og Arrene stod i det som Strimer af Blod. Endelig! tænkte Bønderne befriet Nu kommer det!

Og Sagen ordnedes efter usigelige Baduljer, som hans Kone havde villet det ... Fremtiden laa nu lys for de Unge. Den første September skulde den nye Ejer overtage Havslunde; og Familien Uldahl havde derfor fuldt op at gøre med at forberede og ordne alt fornødent ... Den femtende August blev der afholdt en Auktion over Indbo og Brugsgenstande. Alle Sagerne var anbragt i Borggaarden.

Jomfru Ingwersen beretter, at da Nils Uldahl for godt en tyve Aar siden kom kørende gennem Landsbyen Husum ovre vesterpaa i Landet, hvor han havde været til tre Dages Jagt m. m. hos en ligesindet Jorddrot, saa han, da han rullede forbi Krohaven, en stor, blond Kvinde bararmet og fuldbarmet gaa derinde og plukke Frugt ned. Hun var dejlig at skue, yppig og rund som de Æbler, hun samlede.

Din til Døden S. Véd Du, hvad der staar uden paa min Dagbog? Der staar: Spredte Blade til I. S. eller den, som jeg elsker højest i Verden at læses af ham efter min Død S. U-E. Allerede Dagen efter Onkel Joachims Død var Nils Uldahl rejst tilbage til København efter først i en fnysende Skrivelse at have underrettet Skifteretten om, at hans Døtre ikke ønskede at modtage den tiltænkte Arv.