United States or Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg i lige Maade Deres Mand. Tak! ... Ja, saa paa Tirsdag? Paa Tirsdag, ja! ... Farvel, kære Fru Seemann, og Tak for i Dag. Farvel, farvel, kære Hr. Uldahl! Og Gud velsigne Dem en Gang til for det, vi er for hinanden!
Men hidtil var dog disse Skærmydsler stedse endt med Fred og Forsoning. Straks næste Formiddag efter sit første Møde med Mose-Minka havde Nils Uldahl indfundet sig ved Frokostbordet.
Fru Uldahl rødmede. Hvordan gik det ... uden Dyrlæge? Jo e, Tak ... Ja, hun har jo Øvelsen! Da Jørgen havde hjulpet den Gamle Tøjet af gik Herskabet ind i Dagligstuen. Hvor er Nils? Fruen saa forlegen i Gulvet. Kan I nu ikke forliges længere? Nej ... lød det sagte. Næ, jeg har hørt om det; det er derfor, jeg kommer. Er det Dig, der er blevet udtilbens? Det ligner Dig ellers ikke.
Men Fru Karen, der var inde i sit, vedblev: Har Du og din Mand været derovre? Hvor? Paa Ravnsholt ... nu han skal til at dø? Vi kender ham jo næsten ikke. ... Hvis din Mand er hans Executor! Ja ... Er han da det? Det véd jeg virkelig ikke, Tante Karen. Fru Uldahl satte vredt Tænderne i en ny Makron, saa at den brast med et Knæk: Du er ganske umulig, lille Rositta!
Men midt i det hele Taarehav svømmede Nils Uldahl rundt med et Badekar bundet i Halen. Og i Karret sad Jomfru Helmer med en opslaaet Paraply over sig. Der var Diskussion i »Asylet« i Anledning af Isidor Seemanns Besøg ... Det var ved Sengetid. De Gamle sad paa Stolene hver foran sin Seng og klædte sig af. Henne paa Kommoden foran Vinduerne brændte Lampen.
Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne paa, vilde trække sin Moder bort med sig, men Fru Uldahl blev staaende: Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik dog at se paa Monstrummet i Vognen hvordan har vi det? Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden saadan som Smaafolk kan ha' 'et ... Vintren er jo haard! Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad med, var næsten opædt.
En Solstraale smuttede ind mellem Gardinerne og faldt spillende hen over Sengens Dække, der et Øjeblik syntes at bevæge sig, som om Frantz Uldahl nu i sin Ensomhed slap Latteren løs. Men ingen fik nogen Sinde Forklaring paa, hvorfor denne sære Mand sit hele paatvungne Ægteskab igennem havde gaaet rundt og moret sig saa kongeligt.
Dagslyset faldt skærende ind over det hele Kaos ... Man spiste under fuldstændig Tavshed. Kun af og til lød et »Værsgod« og et »Tak«, naar Fadene gik rundt ... Pludselig dukkede Frøken Sofies lille, blege Ansigt op foran en af Ruderne ud mod Haven; men forsvandt straks igen, uden at nogen havde set hende. Nils Uldahl sad og stirrede vedholdende ned i sin Tallerken. Foran ham stod et Glas Mælk ...
Fru Line gik dem bleg om Kind i Møde i Entréen. I Døren til Dagligstuen saas Pigebørnenes blege Ansigter. Nils viste sig ikke. Men Isidor, stammede Fru Uldahl hvad betyder dog dette? Herredsfuldmægtigen greb medfølende hendes fremstrakte Haand og beholdt den i sin: Vær bare ikke ængstelig, sagde han det hele ordner sig nok, naar vi faar talt med Onkel Nils ... Er han hjemme? Ja, men Du véd jo ...
Men han lod, som om han ikke hørte det, og tilføjede: Sig, at hun skal komme straks! Og Frøken Anna rejste sig og gik ... Lidt efter traadte Fru Uldahl ind rolig og behersket: Undskyld ...! smilede hun, idet hun tog Plads.
Dagens Ord