United States or United Kingdom ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kate, der puttede Franskbrød i Munden paa Mynderne, mente, der kunde jo blive ganske udholdeligt, naar der blev bygget om, og Fru Mourier spurgte efter Karl. -Gud Du, sagde Fru von Eichbaum: han passer sit Kontor. Og Generalinden tillagde: -Han gaar til og fra som et Uhr. Men Kate, der var færdig med at fodre Hundene, spurgte og var for første Gang interesseret: -Hvor rider man her i Byen?
Frøkenen var begyndt at nikke i sin Stol Frøkenen blev let søvnig, naar hun skulde høre og snart sov hun med Hænderne foldede over sin Kat. Katinka holdt inde og sad tavs. Udenfor blev Gassen tændt og lyste Stuen op: Billederne paa Væggen, det gamle Uhr og Frøkenen, som sov med sin Kat paa Skødet og Hovedet ned paa Brystet.
Det var den eneste Lyd. Paa Himlen ude mod Vest svandt det sidste blege rødt. Aaen snoede sig bort mellem de dampende Enge. Hvor hun dog elskede denne Plet.... Hun lukkede Døren og gik ind. Bai havde lagt sit Uhr ved det brændende Lys ved Sengen. Han havde villet kontrollere, naar hun havde faaet "smølet af". Men han var sovet fra det og laa svedende og gav Næselyd fra sig i Skæret af Lyset.
De gik op ad Gaardtrappen i Hovedbygningen ind i den lange Klassegang. Luften var tung og noget blandet. Det bornholmske Uhr ligeoverfor Sokrates's Buste dikkede gnavent gennem den søvnige Summen, der stod ud gennem Dørene. En Gang imellem hørte man en Skraben, som om Heste rørte sig i Baasen.
Vi kunde trænge dertil, thi som det hedder mod Sædvane rigtig citeret : »Die Uhr schlägt keinem Glücklichen«. Ja, vi vare lykkelige, ikke jeg alene.
Efter endnu et Par Gange at have raadført sig med sit Uhr, stod Hertz op, nærmede sig til den Fremmede, trippede lidt omkring ham, fik et Hosteanfald og spurgte endelig forsigtig, om Herren maaske ogsaa ventede paa Dampbaaden til Dresdener-Toget. Nach Brag! snøvlede den Adspurgte mekanisk, uden at se op, maaske ogsaa uden at være vaagnet. Et Haab begyndte at dæmre for mig.
Krans, der havde undersøgt Aftennumret, sagde: Ja hvad er vi Mennesker? De har skaaret sig nogle nette Levebrød; og Gravesen gentog sig: Ganske vist, mens han saa' paa sit Uhr under Bordkanten. Der blev nogle Øjeblikke stille, og Kaptajnen, der fra Toddyglasset vendte tilbage til Kakkelovnen, sagde: -Nej vor Svaghed er den , at vi stoler for meget paa vor retfærdige Sag.
Lidt efter trak Præsten sit Uhr op af Lommen og sagde: »Ja nu er det vel paa Tide at gaae til sit Arbeide, Klokken er allerede over Ti. Hvad har De i Sinde at tage Dem for, Nicolai, vil De maaskee gaae i Seng igjen?« »Jeg vil blive hvor jeg er«, svarede jeg, idet jeg blev siddende paa min Plads. »Naa, De vil blive hos Andrea Margrethe, ja husk vel paa, hvad jeg sagde igaaraftes.
Saa gik han op igen i Garderoben og klædte sig om. Han skulde ud og købe Kød til Løverne, i Byen. Medens han sad, tog han Battys Uhr og trak det op. Og da det hang der igen, ved Spejlet, dikkende, kom han til at græde og lagde Hovedet ned mod Bordpladen. Han græd længe, sagte fortvivlet. Saa stod han op og gik ud.
-Uhret, sagde Fru Brandt. -Her, Mo'r. Hun skulde have Idas Uhr foran sig paa et Stativ, ved Siden af sin Pengepung. Endelig var hun bragt helt til Sæde. Døren til Køkkenet blev lukket op paa Klem, saa hun kunde "høre". Fru Brandt bøjede Hovedet til en Hilsen.
Dagens Ord