United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !


Som Udplantningsplanter kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man et almindeligt Blomsterbed foran Havedøren, kan det tilplantes om Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring første Maj, før et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage Pladsen.

Man ser da heller aldrig Begonier, Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet.

En Fejl ved Anvendelsen har været, at man næsten altid plantede for faa sammen af samme Art. Det er først naar adskillige sammenplantes, at de tiltrækker sig nogen Opmærksomhed; den Fejl begaas næsten aldrig med Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede.

Dette særlige Præg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe, at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes større Værdi i Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser. Om et Par Planter her eller der misklæder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let ordne et følgende Aar.

De forskellige Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gør jo endvidere enhver Beregning vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjældent om jævne Flader, som ved de nævnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter, hvis Form sjældent gør sig saa meget gældende. Staudernes rigt varierende Former giver yderlig stærkt bevægende Flader, om dette Ord overhovedet kan anvendes.