United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg krammer den sammen i Haanden, og ude i Hængedyndet træder jeg den ned under mig, Vand og Pladder skjuler den sidste Snip med Navnet. Ingen skal nogensinde finde den. Langs Kanterne svømmer hele Kager af glasklare Frøæg, og en evig Kvækken smaa Gylp af inderlig Tilfredshed smelter sammen i en lang, syngende Tone, der bæres oppe af Solskinnet. To Ænder letter foran mig Han og Hun.
Han lagde sig paa Sengen, da han kom hjem. Ove Gabriel var der ikke, sagtens gik han ude og sang for Dørene og vendte de rene Øjne i Hovedet. Mikkel laa et Par Timer paa sin Ryg, mange Tanker afløste hverandre. Henad Aften kom Ove Gabriel hjem med Posen fuld. Mikkel rejste sig uden et Ord og gik sin Vej. Da Mørket var falden paa, befandt Mikkel Thøgersen sig et Sted paa Vejen udenfor Vesterport.
For saa kommer Solen og saa kommer Lykken, Og saa vil jeg strax vende Sorgerne Ryggen; Og saa vil jeg gaae vil jeg gaae Med en Guldring paa!« Chr. Richardt. Hver Søndag drager jeg med Brødrene ud til Nøddebo Præstegaard. Og jeg ved ingen større Glæde, end naar mine Bekjendte om Mandagen spørge mig: »Hvor var Du henne igaar, Nicolai?« da at svare dem: »Jeg var ude at besøge mine Svigerinder .«
Dèr boer de ogsaa i flere Etager, og hele Familien spiser til Middag ude i Kjøkkenet. .... Da det endelig blev mig ganske klart, at jeg ligesaa godt resolut kunde opgive ethvert Forsøg paa at lede Samtalen ind i et fornuftigt Spor, lod jeg hende tumle sig paa slap Line, som hun kunde bedst, og gjorde kun af og til et Par understøttende Bemærkninger.
Skuden har Ankeret ude, Klyveren er halet ned, Fokken rullet sammen, og mod dens brune Sejldug lyser Lanternen, der giver det dugvaade Dæk et rødligt glinsende Skær. Over hele den nordlige Himmel sér man alle Spektrets Farver i de blødeste indbyrdes Overgange lysende med den reneste Klarhed en uforglemmelig koloristisk Nydelse.
Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord. Det er tyst. Fin og rank ses Moderen som en Skygge. Tier Skyggen, høres det store Ur. Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord. Ude løftes nænsomt en Dørklink. Det er Pigerne, der vil høre. Rundt om Lyset i Messingstagen paa Køkkenbordet lytter de efter, mens "Fruen synger".
Men ude paa den anden Side Bjælkeværket glittede Vandet, en Stjærne spejlede sig inde mellem Sivene i Graven. Landet laa stille derude i mosgrønt Mørke, langt ude fra Søerne kom en tæt myldrende Musik af Frøerne. Byen var falden til Ro. Vandet slikkede dæmpet mod Stolperne i Graven. En mjavs Kat vaandede sig langt borte paa et eller andet Tag.
Rowan konfererede med Betjenten de talte begge dæmpet, som Læger i en Sygestue: Og det var godt, om De gik ned til Prøven, sagde Hr. Rowan. -Ja. Herluf vendte sig. Han saa' hverken Gulv eller Væg. Ude paa Gangen sank han sammen et Øjeblik ved Gelænderet. Ogsaa foran Spenners Dør stod der en fremmed Mand, som maalte ham. Herluf gik ned.
Hun slog Øjnene ned og syntes fuld af sød Forvirring. Men da hun atter hævede Blikket, var det for at bede Fru Herding laane hende noget Smør. Thi hun havde haft det kedelige Uheld, at hun havde glemt at faa Penge af sin Mand, før han tog til Byen. Og her ude holdt man jo ikke af at bede de Handlende om Kredit. Hun fik Smørret og gik. "Det var da en sød lille Dame," sagde Fru Herding.
Hans Excellence holdt Lakket i Lyset lidt for længe, saa alt formeget Lak svulmede op som den første Strime Blod, der rinder af et Saar. -Det er godt, sagde Konferensraaden og betragtede Seglet. Hans Excellence havde atter Ringen paa sin Finger: -Farvel, sagde han. -Farvel. Hans Excellence var ude. Konferensraaden slog to Slag paa Klokken paa sit Bord og Hr.
Dagens Ord