United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Baronen kom fra Sonderborg. Han var i Ekstase, i ren Ekstase over sine Englaendere. -De lob frem. Deres Hojaervaerdighed, foran Skanserne, midt i Kugleregnen de ligefrem soger Doden, sagde han. Baronen var helt ude af sig selv. Men Hojaervaerdigheden interesserede sig mindre for Englaenderne. Han talte kun om Sonderborg, om Bombardementet.
Jeg begynder at forstaa alting bedre, og det lader til, at man ingen virkelige Følelser maa have, hvis man vil nyde Livet. Netop saaledes, som Fru Carruthers sagde. Lady Ver har været ude to Aftener, hun gik med mange Beklagelser over, at hun lod mig blive hjemme, og jeg har opdaget, at hun havde talt med Lord Robert, men han har ikke været her og det er jeg glad over.
Det var uden al Bitterhed og frit for hvert Spor af Sentimentalitet, værdigt og holdt i en rolig, sikker Tone, som jeg ikke havde tiltroet hende i en Sag, der satte saa mange Følelser og Minder i den stærkeste Bevægelse. Allerede mens vi vare sammen ude paa Landet, havde jeg undertiden glædet mig til at gaa med Minna i hendes egen smukke By, og jeg mindede hende nu om ikke at spilde Tiden.
Saa saa hun Skovriderens Folk der paa den naeste Bakke jo, jo, det var dem . Hvor de sang! Og Tine lob ned og hjem. Officererne var kommet tilbords om de dampende Fade, og Tallerkenklirren og Latter og Tale lod gennem Huset, naar Sofie gik ud og ind. I Borgestuen spiste Underofficererne Nadver, opvartede af Maren; og ude i Gaarden lob glade Soldater hojrostet frem og tilbage.
Ja, Herskabet var i Kirke i Søndags. Hum! Ja, min Svigerdatter skal jo være Grundtvigianer ... saadan før Middag! ... Var min Søn med? Ja. Han sov vel? ... Skal vi gaa lidt ud i Haven, Fru Mascani? Her er saa kvalmt! Sikke ogsaa en Masse Grøntsager, I har pyntet op med herinde! ... Clara kan jo lave Kaffen, mens vi er ude ... Og lukke et Par Vinduer op, saa her kan blive luftet ud.
Men da han var ved at gaa, sagde Flyge: "Sig mig nu: hvorfor er De ikke gaaet til Hr. Bøg selv om disse Oplysninger?" "Jeg har været der. Men han vilde ingenting sige. Han vilde gøre det hele til slet ingenting. Det er hans uhyre Beskedenhed. Men saadan maatte han jo være. Ellers vilde han ikke være det stille Vand." Han var ude af Døren.
Stille kom han ind paa sine bare Ben og gik rundt og gav os allesammen Haanden. Foran os Børn stod han stille og mumlede en Bøn. Han bad om Lov til at ligge ude i Stalden for Natten. Far behøvede ikke at være bange, han havde aldrig Tændstikker hos sig. Da han var borte, gik jeg ud i Køkkenet. Lyset i Stuen faldt ud i Gaarden. Jeg stillede mig ved Vinduet for at se ham gaa ind.
-Man har vel mer at gøre end De heldigvis, sagde hun. Og væk var hun og bankede igen. Pludseligt lød der et: -Kaffe, Kaffe, klingende gennem det halve Hus. Det var "Moderen", der var ude af Sengen og, i Natkjole, slog Entrédøren op oppe paa første Sal og raabte sit: -Kaffe, Kaffe.
Og der blev ganske stille i Kredsen, mens Officeren gik. ... I Skovridergaarden var Officererne som spredte for alle Vinde. I Haven gik de eller ud og ind i Staldene. De skrev og de opgav det igen. De var i Stuerne og ude. For tyvende Gang spurgte Berg i Kokkenet, om Tine var kommen. Han havde ikke anden Tanke end denne: hvor hun var, hvad der skete i Skolen. Hun var ikke kommen.
Jeg gjorde engang i Selskab med en Parisérinde en Rejse paa en Maanedstid. Der var megen Jernbanefart, og hun læste bestandig. Paa hver større Station, hvor Toget stoppede, var hun strax ude for at kjøbe Bøger; hun kunde konsumere tre, fire Stykker om Dagen.
Dagens Ord