United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !


At der var ikke det Øieblik, hvor ikke Deres Læber var mig en Fristelse, ikke den Time, hvor jeg ikke tørstede efter Deres Kys, ikke den Dag, hvor jeg ikke var vansmægtende i Fortvivlelse ... Aa Ellen Maag, jeg ved det, nu har De kun tilovers for mig lidt Sorg, og De vil sky mig, naar vi nu skilles ... Men dog dog er det bedre saadan ...

Han vidste, han var udvalgt, saadan noget vidstes ... men hvorfor kunde de andre da ikke tro? hvorfor stod han alene? hvorfor var de vantro, de, som dog stod ham nærmest? Hvorfor troede ingen, slet ingen? han var saa alene med sit Haab. De maatte tro, han længtes saa ubeskriveligt, han tørstede saa forfærdeligt efter at blive troet

Og flere af de andre faldt mere og mere sammen; de tørstede ulideligt, deres Lemmer var ubevægelige af Kulde, de var sløve af Slid og Usselhed. Engang kom der et skrækkeligt Stykke rygende agterind og vaskede to Mand overbord, den ene var Kaptajnen, som havde siddet med Roret og været den modigste ombord, den mest udholdende, den ivrigste til at stramme Mandskabet op.

Bange blev han, og med stort Besvær slæbte han sig ud af Huset og gik ind i et andet ved Siden af; og der gemte han sig inde bag Skindtapetet. Her sad han nu gemt, da han atter hørte Støj, og saa traadte der et Genfærd ind. „Ai! Her er Mennesker!“ Genfærdet gik hen til Vandspanden og tømte Øsen to Gange. „Tak, at jeg, som tørstede, fik Drikke!

Disse rynkede, rødøjede Kællingefjæs det var byttebegærlige Gribbe, der tørstede efter at mæske sig i Lig ... Ved Itivdlerssuaq, Norden for Umanaq, levede der engang for mange Aar tilbage en Mand, som af Skinsyge vaagede meget nøje over sin Kone. Han kunde ikke taale, at Konen gik ud, naar han ikke selv gik med, og plejede derfor, naar han tog ud paa Fangst, at gemme hendes Fodtøj.