United States or Mauritania ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Deres Naade, sagde han og blev mere "klein", da han stod foran hende Stemmen skjalv lidt. Deres Naade. Det er nok en Fejltagelse.... -Hvad er der, Paul? -Deres Naade, de store Kandelabre laa i Kassen. -Ja, Paul, Priorinden blev rød som en Tyv over det blege Ansigt, jeg ved det. Paul vendte kort om og gik.

"Ja, jeg har forresten længe tænkt mig det." Den høje, kraftige Karl stod dukket foran ham med Armene hængende slapt langs Siden. Han stod og stirrede som bedøvet ned i Græsset foran sig, evnede ikke at tænke en Tanke. Stadig hvirvlede det rundt i hans Hoved: Opdaget, du er opdaget. Aah Herregud, du er opdaget. "Tyv, du er, Tyv!" skreg Mandslingen hidsig. Der gik som et Stød gennem Karlen.

Jørgen . Ja, naadige Herre! Baronen . Hvorfor sagde han mig ikke det strax? Jens Hansen har jo tjent her paa Gaarden i salig Fruens Tid. Niels . Jeg tænkte, Tyv var Tyv, hvor han saa havde tjent. Baronen . Han kan beholde sine Tanker hos sig selv. Hænger det saaledes sammen, saa har han Uret og Skriveren Ret. Han skal vel være strix, men der er Maade med Alt.

Efter Bordet, ved Kaffen, kunde en Herre, naar han fik tændt, vende sig til sin Kone, sin Søster: -Pokkers smuk Karl, sagde han. Franz hørte det. Og hun løftede Blikket og saá paa ham som paa et Stativ og sagde: -Aa ja paa en Buk. Saadan gik Dag efter Dag. Han tænkte slet ingenting uden det. Han stjal som en Tyv flygtige Berøringer; de mærkede det slet ikke.

Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; den skulle Himlene forgå med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er den, skal opbrændes.

Men i Dag vilde han ikke lade sig hundse af meningsløse Drifter. Længe laa han over Stenen og stred: Tyv! skældte han sig selv, Morder! Hund! Men det hjalp ikke. Gid han kunde rejse sig og kravle op igen, hvorfra han kom; men han kunde ikke røre sig, evnede det ikke. Og skønt hans Øjne var lukkede, traadte Faaret dernede pludselig ganske klart og skarpt frem for hans Blik.

Og tændte Ild i Ovnen, forsigtigt som en Tyv, med sit lille Fyrtøj, og saa' paa Flammerne med sine Glasøjne Om Sommeren var Onkel Otto Georg hele Dagen nede i Haven hos sine Blomster. Hvor han elskede Roser. Han holdt Kalkene saadan i de to rundede Hænder og timevis saa' han stille paa Blomsten og smilede.... Maria Carolina kom forbi med sin Guvernante ... Onkel Otto Georg mærkede det ikke.

Han sad og stirrede lige ud i Luften, som om intet var sket, lige forbi Mandslingen, der stod og skrævede og fyldte op foran ham. Saa skar Mandslingens pibende Stemme gennem Stilheden. "Tyv." Kæmpen løftede langsomt sin svære Krop, saa han sad oprejst i Stolen. Saa skød han Albuen ind over Disken, lænede Hovedet mod Haanden og saa paa Mandslingen, der stadig stod og skrævede.

Han støttede Hovedet i sin ene Haand, og hendes Tanker var langt borte. Pludselig mærkede hun, at "Jomfruen" var der endnu: Er der mere, spurgte hun. -Ja Deres Naade der var en Ting, jeg gerne vilde sige Deres Naade. Ellen lod atter Haanden falde ned: Og det er, spurgte hun. -Det gør mig ondt meget ondt ... men der maa være en Tyv her i Huset. -En Tyv, Jomfru Svendsen?

Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."