United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Jeg har aldrig villet være andet, men jeg kunde ikke gøre ved det og jeg kan det ikke nu." "Vil De ikke sige mig Grunden?" bad han. "De har gjort mig saa forfærdelig ulykkelig med det. Jeg troede alle mulige Ting. De véd nok, at jeg er et skinsygt Bæst."
Han troede ikke han gav sig ikke af med at tro søgte heller ikke at gennemtænke han gav sig ikke af med at tænke, overhovedet ikke med noget, som man ikke døsede til, han gled blot villig med ned ad den moderne Materialismes for den Slags Tilhængere magelige Bane. Han gled villig med.
Pigerne ... Naa, jeg troede, det var Elev Jakobsen ... eller en af dine Handelsrejsende, Du havde det fra. Nu var det Frederikkes Tur at rødme ... Jeg fryser ... sagde Frøken Sofie og skudrede sig Jeg synes, her er koldt ... Frøken Anna var atter begyndt at vugge sit Hoved frem og tilbage. Ingen talte mere ... Saaledes sad de fire Søstre og ventede paa deres Forældre.
Han tog det paa en anden Maade, det var, som han samlede sig, samlede Resterne fra denne Kamp. Han troede endnu, andet kunde han ikke, tro maatte han; at han havde Talent, det gik han ud fra. Store Himmel hvor skulde han ellers staa? Men for første Gang gav han sig til at maale det, han vejede sin Styrke og han undersøgte sine Midler.
Situationen var saa lig den Gang, da jeg sad her og Minna kom, at jeg fuldt og fast troede, det maatte være en Hallucination og virkelig, det lød ganske som om det var en Gjentagelse en Copi, kunde jeg næsten sige, af hine Skridt. »Hvis denne Hallucination bliver ved og er konsekvent, tænkte jeg, saa faar jeg hende at se og hvad skal der saa blive af mig!
De havde kastet med Papirskugler paa den engelske Lærer, saa de massevis havde hængt i hans Haar. William holdt ikke af de Historier, han var irriteret paa Gerson og sagde heftigt: "Saadan noget fortæller man ikke." ... "Hvorfor ikke," spurgte Gerson, "Du er jo selv den værste?" "Og jeg, som troede, Hr. Høg var Melankoliker," sagde Kamilla. William bed sig i Læben.
"Min lille Ven," sagde han, idet han klappede og kærtegnede den som en Fader sin Kæledægge, "jeg troede næsten, at vi skulde skilles ad, men nu maa du frelse din Herres Liv." Saa bad han mig om at lade ham være alene, og jeg gik tilbage til mit eget Værelse. Vort Middagsmaaltid blev meget punktligt bragt os.
-Ida, sagde han, er Du vred paa mig? Ida laa med lukkede Øjne. -Hvorfor? sagde hun kun. Og lidt efter sagde hun og slog Øjnene op: -Jeg vidste det jo. Karl blev siddende paa Sengen og maaske troede han virkelig, at han elskede, at det var første Gang i sit Liv, han elskede. -Godnat Pus, hviskede han. Ida førte langsomt Haanden hen over sin Pande: -Kys mig der, sagde hun.
Dersom De vidste, hvem De havde kysset, og at det langt fra ak, saa langt fra! var mit første Kys! Og selve dette Kys, var det ikke et Bevis paa, at han havde haft Ret, at jeg var letsindig? Maaske havde De ogsaa opdaget det, og det var derfor, De troede at kunne gjøre det. Nei, det kunde jeg ikke tænke om Dem efter den Maade, vi have omgaaedes; og saa kysser man heller ikke saaledes.
»Jeg troede, det var grimt at have stærke Arme,« svarede hun rød i Hovedet og vendte sig bort. Men vore Kunstnydelser i denne By, hvor man #kan# nyde Kunst! kulminerede extatisk, da vi hørte Wagners Valkyrie sammen.
Dagens Ord