United States or Réunion ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før jeg kunde dreje Haandtaget paa min Dør, stod han ved Siden af mig. "Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde han, "men De gør mig gal jeg vil alligevel opfylde min Tantes Ønske! Jeg vil gifte mig med Dem og aldrig lade Dem komme mig af Syne hører De?" Aa, der kom saadan en underlig berusende Følelse over mig og den er der endnu!
Hvad i al Verden mon Corpus Juris tager sig til? tænkte jeg og lyttede nøie efter han kan da ikke kysse sig selv, veed jeg. Men nu blev der ganske stille derinde derimod begyndte det at rasle ganske sagte ude i den lange Gang. Det maa jeg see, hvad er og jeg ud i Gangen: der var ganske mørkt derude; men nu hørte jeg lette Fjed ned ad Trappen.
Han vilde spise mig op, og saa tage tilbage til Paris til den Dame, han elsker men saa kunde jeg leve det Liv, jeg holder af og Carruthers Smaragderne er smukke og jeg elsker Branches og og "Hendes Naade vilde gerne tale med Dem, Frøken," sagde en Tjener. Saa gik jeg op ad Trappen.
Direktøren hjemme«. Han tog en fidtet Regning frem af en Brevtaske og præsenterede den. Det var en »Nota« fra en Sommerrestauration. Berg havde ikke en Skilling: Ja De maa komme igen, sagde han og gik utaalmodig op ad Trappen.
Saa ringede han paa igen, gik ind, hurtigt op ad Trappen til Stuen "Grevinden var hjemme." Tjeneren hjalp ham Overfrakken af, aabnede Døren paa en egen diskret Maade, meget stilfærdigt. "Grevinden var i Kabinettet." William blev endnu mere forvirret, standsede et Øjeblik. "Tak," sagde han, men blev staaende. Tjeneren pegede paa en gul Portière og sagde: "Dér ..."
Eftermiddagsskolen var forbi og for sidste Gang hujede "Faers" Drenge hen over Pladsen, og hun og Kroens Katinka havde den ene de spillede Paradis, mens det skumrede. Moder og Madam Henrichsen kom i strikkede Torklaeder frem i Dorene, og Fader rog sin Pibe paa Trappen. -Den lider, Vintren, nu, sagde han over til Smeden. -Hun lider, svarte han, som skoede Lars Erik's Skimlede.
Vi snakkede endnu et Kvarters Tid om ligegyldige Ting, for at forhale Afskedsøieblikket. Endelig rev vi os løs. Minna lyste os ud paa Trappen. Gadedøren var endnu aaben. Jeg lod ham træde først ud. Han vendte sig, og idet han tog Hatten af, strakte han den høire Haand ud imod mig. De sagde igaar Aftes, Hr. Fenger, at vi skildtes som Fjender.
Lieutenant saa de alle lo himmelhojt, Tine ogsaa; Majoren gik bort fra Themaet "sine Dotre" og lagde Haanden over paa Bergs Knae, der sad ved hans Side: -Niedelich, niedelich, sagde han og fulgte med Ojnene Tine i det skinnende Forklaede ligesom Berg, der ikke tog Ojnene fra hende. Majoren brod op, og de andre fulgte. Der blev et Lob paa Trappen og en Stoj oppe i Gaestevaerelserne.
Da Karl fulgte Fru von Eichbaum tilbage til Portaabningen, sagde hun: -Jeg synes virkelig, det er rart, at Du har den lille Brandt her ... saa kan I da altid veksle et Ord. Farvel, Karl. Idet Karl gik op ad Trappen, kom Ida ud ad Kontordøren: -Har De saa tænkt paa'et, Frøken Ida, sagde Karl. -Paa hvad?
Herluf gik ind og hængte Nøglen til sin Dør op paa Nøglebrædtet, mens Hr. Sørensen lagde de foldede Hænder ned paa Psalmebogen og hilste. Hr. Sørensen hilste visse af Medarbejderne som en grundtvigsk Degn en højkirkelig Foresat.... Ude paa Trappen blev Herluf Berg et Øjeblik staaende. Maskinen arbejdede endnu, og inde fra Budestuen lød en langtrukken Bas. Hr. Sørensen troede sig ene og stemte op.
Dagens Ord