United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Detektiven rejste sig for at gaa. »Naa, Hr. Greve hvad vil De saa gøre?« »Skaffe Dem Traktaten tilbage, naturligvis.« »Ja, men husk paa: Kun, hvis De faar den #straks#, hjælper De os. Den er skrevet paa Spansk, og Panama-Manden kender vistnok uhyre lidt til det Sprog. Vi har kun Udbytte af Sagen, hvis vi faar Traktaten tilbage, inden den anden har haft Fingre i den.« »Selvfølgelig.«
»Ja, Kammerherren ser, jeg kommer hurtigt igen!« Akcenten røbede Tyskeren. »Men Sagen er af Vigtighed, det drejer sig om en Traktat « Kammerherren spidsede Øren. »Saa aa?« »Ja, det er angaaende Traktaten med Mexico ... Ja, jeg ved ikke, forstaar det slet ikke ... jeg fik den med blandt de mange andre Papirer, Kammerherren gav mig.« Og han rakte ham et Dokument. »Hm tak!
»Staar der noget i Traktaten om mig?« spurgte Gæsten i en truende Tone. »Ja, blot jeg vidste det. Jeg kan jo ikke læse det forbandede Sprog.« »Hvor er den da?« »Næ, lille Gustav, saadan gaar den nu ikke ...« »Hvor er den, siger jeg?« »Du er saa rask paa det, Gustav. Og der er ... ja, noget sært i Din Stemme, jeg ikke rigtig kender. Hvor meget giver Du for den?« »Spøg til Side nu!
Hvorfor skriger Du saa højt; de kan høre det ned paa Gaden.« Caracas Manden lo blot. »Og hvad skal det betyde at krybe indad Vinduet og liste Dig bag mig? Har Du maaske taget dine Fødder op, siden jeg ingenting har hørt? Hva'? Svar dog! Hvad skal det Pjankeri sige, at binde mig til en Stol?« »Du er dejlig, saa uskyldig ikke?« »Er det Traktaten, Du mener? Jeg skal være ærlig overfor Dig, Gustav.
»Jamen kære, saa sig mig ... forklar Dem dog « »Hvad vil De vide? Jeg har allerede givet Dem Traktaten tilbage. Jeg giver dertil mit Æresord paa, at ingen, som kunde læse den, har set den.« »Men hvordan har De faaet fat i den, Menneske?« »Det har jeg jo sagt Dem. Ved en Fejltagelse! Men naturligvis, er det et Tilfælde, hvor Ministeriet intet Ansvar kan paatage sig.
»Vinduet, nej Vorherre bevares«, lo Vennen, da Joachim lukkede det med et voldsomt Brag. Saa stampede han i Gulvet: »Frem med Sproget! Har Du taget den?« »Hvad for en?« »Aa, skab Dig nu ikke, uappetitlige Tyveknægt. Har Du taget Traktaten?« Ved Lyden af Ordet »Traktat« foregik der en pludselig Forandring i den andens Udseende. Han blev uhyre ivrig med et: »Ja vel!
Han saa paa Detektiven med et meget sigende Blik: »Jeg tror egentlig ikke, han har stjaalet Traktaten for sin egen Skyld, men derimod i den Hensigt at sælge den, eller paa anden Maade at stille den til Disposition for den Regeringsbefuldmægtigede fra Caracas. De aner ikke, Grev Campnell, hvad det er for mystiske Repræsentanter, vi til Tider har med at gøre, naar det gælder Sydamerika.«
Traktaten var bleven sendt tilbage af Dronningen. De Regeringsbefuldmægtigede fra Panama og Caracas ankom pludselig sammen og forlangte paa en noget paatrængende Maade straks at komme i Audients. De blev vist ind til mig. Ministeren selv er jo borte for Tiden. Audientsen var alt andet end behagelig.
Dagens Ord