United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun kom blot for at spørge, om Mourier ogsaa tog Tjeneren med til Byen. -For Mine, det var jo bedst at vide det, sagde hun. Mouriers Tjener skulde hjælpe til ved Fru von Eichbaums Selskab for den til Byen ankomne Fru Feddersen. De talte lidt om det, og Fru von Eichbaum sagde saa, i en anden Tone: -Børnene har jo redet, Du. -Ja, sagde Fru Mourier og saá ud for sig.
"Jeg hjalp en Kvinde, som jeg troede var stedt i Nød, og som Løn herfor er jeg bleven frarøvet mine Papirer og halvvejs bleven behandlet som Spion." "Oberst Gerard!" svarede hun; "vi to har spillet højt Spil med hinanden, men Indsatsen var det værd. Ved at overtage en Sendelse, der aldrig blev givet Dem, har De vist, at Deres Land i Dem har haft en tro Tjener.
Ingen, Ingen i Verden havde han at holde sig til Ingen uden den Gud i Himlen, hvis ringeste Tjener det var hans Livs Maal at blive men som syntes at agte ham uværdig dertil. Flyge kunde fra Siden se, at et Par store Taarer faldt fra hans Øjne.
Smykker bar hun: Armringe, Kæder og Brystnaale, een oppe i Halsen og een nede paa den nederste Spids af Livet. Og med Fingerringe havde hun alle Fingrene besatte. En Taterdronning lignede hun, der glædes ved Glimmer og Glans; selv om den just ikke altid er smagfuld og ægte! ..... Niels Tjener stod i en lidt medtaget sort Kjole og ditto hvidt Slips ved Fløjdørene ind til Spisesalen.
Den slanke Tjener, som havde smøget de lyseblaa Ærmer op, saa man saá næsten det halve af hans meget hvide og fuldkomne Arme, stillede langsomt Krystalskaale frem paa Spisestuens Bord. Døren lod han staa, mens han gik fra og til. Bornholmeren hentede langsomt Minut efter Minut. -Aa ja, aa ja, stønnede Excellencen. Husets gamle Træværk gav sig nu og da, som klagede det i Stilheden.
Otto Heinrich flyttede sig fra Chaiselonguen til Vinduespladsen og fra Vinduespladsen til Klaverstolen. Han havde ikke Ro. -Mor, sagde han, det kom som et Udraab, Mor, det var det om Regimentet? -Regimentet? -Ja, Mor ... vi maa ... tale om det ... Det nytter ikke.... -Det er jo afgjort, Otto Heinrich, du tjener, hvor din Fader tjente. Kadetten rejste sig.
Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus. Men den største iblandt eder skal være eders Tjener. Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes. Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?" Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største. Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."
Som vi før have sagt, så siger jeg nu igen: Dersom nogen forkynder eder Evangeliet anderledes, end I have modtaget det, han være en Forbandelse! Taler jeg da nu Mennesker til Villie, eller Gud? eller søger jeg at behage Mennesker? Dersom jeg endnu vilde behage Mennesker, da var jeg ikke en Kristi Tjener.
Endelig, da jeg følte, at jeg maatte gøre noget rent ravgalt, kom der en Tjener for at sige, at Lady Verningham ønskede at tale med mig i sit Værelse; jeg sprang straks op men da jeg kom til Døren, saá jeg, at de begyndte at ryste paa Hovedet ad hende.