United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Moderen var forrest: -Sidst. De fløj om Dammen. Stines Eau de Cologneflaske daskede om Moderens Ben, til hun fik den op og placeret paa Grønsvaret ved Dammen. -Stine maa med, raabte Moderen. Stine kom ud af Lysthuset og satte i Spring efter Tine. Moderen maatte, for Latter, læne sig til et Træ. Jomfru Stine lignede grangiveligt, naar hun løb, Hønsekræmmerens bovlamme Krikke.
Tine sad endnu paa Sengekanten og smilte: Ja, hvad Fru Berg dog havde for Indfald saa lystige Indfald.
Forst blev han staaende i Doren, laenge laenet til Karmen og rygende; indtil Tine sagde, med bojet Hoved: -Men vil Skovrideren dog ikke sidde? og rejste sig op fra Stolen. Men Berg satte sig hurtig, ligeoverfor, paa Kanten af hendes Seng. Bliv De dog siddende, sagde han. Det var Tinka og ham, der talte og mest ham.
Og Tine stotter mig Tine hun har Kraefter. De blev ved at gaa, Berg ved Siden af Bolling. Den Gamle lod ikke den svaere Tunge stanse. Han talte og talte om "den gamle Tid"
Det var Lieutenanten fra Gangen, som iaften fandt det formaalstjenligt ogsaa at gaa "Runde". Men han "bojede af", da han saa Tines Ansigt saa blegt og stivt, ved Lygten. Tine gik gennem Bryggerset. Midt paa Gulvet braendte et flakkende Lys, som Maren nu igen var lobet fra. Inde i Kammeret klaedte Tine sig langsomt af.
Hun og Fru Berg pustede i Sofaen med hinanden om Livet, mens Herluf skulde danse. Han hoppede som en Kakelak med Tungen stiv i Munden gamle Bølling lo, saa hans Mave gyngede under Vesten. Saa satte Tine i igen og valsede og sang: I Kongelunden vort Bryllup skal staa Med Dans og klingende Spil Enhver, der har Lyst, kan se derpaa. Vi indbyde alle, store og smaa, Til Festen i Kongelunden.
Tine stod og pustede Kunstværket inde i Køkkenet, medens alle Børnene ar stimlede sammen rundt omkring for at se til. Alle deres Munde stod aabne: -Saa, sagde Tine, nu puster jeg. Og hun pustede, højrød i Hovedet, S'et ud paa Kringlen, mens Børnene stirrede. -Saa, sagde Tine: Nu Svinget. Og hun pustede igen. Moderen blev ved at hamre oppe paa Døren: -Tine, Tine.
I Skovriddergaarden var det, som alle maatte lé, bare de saa' hendes runde Ansigt. Paa »Mørkningsbænken« nikkede »Tine« til hver, der kom forbi paa Vejen, og kaldte ham ved Navn, og snakkede løs igen: -Nej, nej, sagde hun. Peer Nils kan hverken leve eller dø, stakkel ... Tine tumlede med de syge i det ganske Sogn. Hendes Kur var: Vinduer op og faa dem i Solen.
Hun blev ved at snakke med sig selv om Bolling og de Saarede og om Vejen. -Der er ikke banet Vej, sagde hun, der er ikke banet Vej. Og et Ojeblik efter gentog hun paany: -Og saa vil Tine rejse ... som om det stod i Forbindelse med Vej og Blod paa Trappen og alle Sporgsmaal under Solen. Berg gik rundt i sin Stue, da Madam Bolling kom. -Er det Dem? sagde han hurtig og stansede sin Gang.
-Hvad er der? hvad er der? raabte Tinka. -Tine hvor er Tine? Tine er der ikke ... Og pludselig begyndte Madam Bolling at graede. Hvor er hun ikke? sagde Tinka, der var bleg som et Lagen. Hvor ikke?
Dagens Ord