United States or Singapore ? Vote for the TOP Country of the Week !


Han saá frygtelig forfærdet ud og fornærmet saa jeg tilføjede straks: "Naturligvis maa det være dejligt at kunne gøre den Slags Ting; de er fuldkomne unge Piger, og saa dygtige det faar kun mig til at føle saaledes, fordi jeg vel er anderledes." Han saá kritisk paa mig.

Lord Robert sagde, at han vilde gerne, men han tilføjede: "Frøken Travers har aldrig før villet gaa med ud; hun sagde, at hun var i alt for dyb Sorg." Han syntes bedrøvet. "Jeg vil sidde bag i Logen, dèr kan ingen se mig," sagde jeg, "og jeg holder saa meget af Musik." "Saa er det bedst, at vi lader Lady Verningham det vide straks," sagde Hr. Carruthers.

Men han lod, som om han ikke hørte det, og tilføjede: Sig, at hun skal komme straks! Og Frøken Anna rejste sig og gik ... Lidt efter traadte Fru Uldahl ind rolig og behersket: Undskyld ...! smilede hun, idet hun tog Plads.

De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent Buk. "Saa bor De altsaa her?" "Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." "Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?" "Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.

-Ja, sagde Marschalinden, som sad med Medaillonen imellem sine Fingre: Saadanne Ting gaar jo nutildags saa mange Veje. -Ja, det er underligt, sagde Fru Mouritzen og hun tilføjede naar Etatsraadinden talte om Medaillonen, talte hun saa mærkelig ud i ét : Pastellen fremstiller Dauphin. -Det er aparte, saa de Brillanter er "fattede", sagde Marschalinden og kneb Øjnene sammen, som Kendere gør.

Og lidt efter, mens hun saá ud over Hovedet paa sin Hest, tilføjede hun: -Det er mig forresten ligegyldigt. Karl vilde spørge hvad, men tav pludselig med et forbløffet Ansigt. -De er s'gu min Overmand, sagde han saa, da de havde travet en Stund. Ida havde vendt sig. Det var, som var hun pludselig vaagnet.

Ove Gabriel stak sig under Skindfelden, og da han var kommen til Leje, foldede han Hænderne og afskød et Vers mod sin Kontubernal. Et nunc extingue lucem! tilføjede han i en mæt Tone. Slukke Lyset, slukke Lyset! tænkte Mikkel, der skulde ikke mange Pust til. Han bøjede sig og blæste Praasen ud, tog saa sin Pigkæp og famlede ned ad Stigen.

"Aah, snik snak, Fætter Benedict," skyndte Dick sig at tysse paa ham, bange for at Fru Weldon skulde lægge Mærke til hans Bemærkning; og højere tilføjede han: "kom nu, kom nu bare; vi maa skynde os, inden vi bliver helt gennemblødte."

Og da han var kommet lidt hen mod Døren, tilføjede han smilende: "Det er jo Deres Rolle." Andersen hørte ikke. Han gik op og ned ad Gulvet med Hænderne foldede over Brystet, "Ja, lad mig saa tage Aladdin." sagde han. "Saa kommer jeg Klokken halv elleve," sagde William og gik. Klokken halv elleve var Andersen beredt. Han var meget bleg, men han talte roligt. "Er De meget bange?" spurgte William.

"Jeg vil tage ind til Claridges i Eftermiddag, Véronique," sagde jeg beroligende, "med 5,15 Toget, antager jeg. Vi kan telegrafere efter Lunch." Det lod til at trøste hende, men hun tilføjede, at det øjensynligt var Mademoiselles Skæbne at gøre et rigt Parti, og hun var sikker paa, at der ventede Mademoiselle megen Lykke og mange Juveler, hvis Mademoiselle bare kunde bestemme sig.